I MT Højgaard arbejder vi proaktivt for at komme social dumping til livs på vores byggepladser. Derfor var det naturligt for os at takke ja, da Københavns Kommune inviterede os til at blive en del af kampagnen "København mod social dumping", som er gået live i dag.
Vil du vide mere?
Kontakt osBegrebet social dumping bruges, når især udenlandske medarbejdere arbejder på vilkår, som ligger under overenskomstens minimum. Det betyder dårlige arbejdsvilkår og unfair konkurrence for både medarbejdere og virksomheder.
Øget indsats mod social dumping
Kampagnen lanceres i forbindelse med, at kommunen relancerer sin indsats mod social dumping. Sammen med to andre virksomheder er vi i MT Højgaard med til at sætte ansigt på, hvor mange forskellige brancher og virksomheder, indsatsen rammer.
Koncerndirektør Helle Bro Krogen udtaler:
- Vi har i flere år arbejdet proaktivt for, at også vores underentreprenører overholder de danske overenskomster, når de arbejder på vores byggepladser. Derfor bakker vi op om Københavns Kommunes nye tiltag, som via en fokuseret kontrolindsats skal sikre, at der reelt bygges på lige vilkår.
Som en del af kampagnen støtter Arbejdsmiljø- og kvalitetsdirektør Vinnie Sunke Heimann og tømrerformand Mikael Lagesø op om budskaberne på plakater og i film på sociale medier. Se filmen her.