Topmoderne værksted til førerløse tog
I juni blev det offentliggjort, at DSB har valgt os til at opføre deres kommende S-togværksted i Vinge. Nu har vi så sat blæk på en betinget kontrakt.
Projektet kommer blandt andet til at bestå af en værkstedshal på 25.000 kvadratmeter, 14 kilometer spor med kørestrøm samt tilhørende administrationsbyggeri og anlægsarbejder.
De kommende år skal vi sidde sammen med bygherre, rådgivere og arkitekt og projektere indtil 2028, hvor vi går i jorden. Vi kommer selvfølgelig til at gøre brug af egne fagområder inden for anlægs- og byggefagene, så vi kan levere et topmoderne værksted til de førerløse tog.
DSB var i øvrigt Monberg & Thorsens allerførste bygherre tilbage i 1919. 106 år senere er vi stolte over at skrive et nyt kapitel i samarbejdet.