Spring til hovedindhold
Kulturen er vigtig

En kultur præget af høj faglighed, projektsamarbejde og et bredt fællesskab

Vi er bygge- og anlægsfolk. Det har vi været gennem generationer. Det kræver at vi kan levere dag for dag på vores mange projekter. Men det kræver også at vi er en attraktiv arbejdsplads der kan fastholde, udvikle og tiltrække branchens dygtigste medarbejdere.

Medarbejdere hos MT Højgaard Danmark

Din faglighed er vores konkurrencekraft

Vi lever af vores faglighed. En tårnhøj faglighed på projektstyring, i vores håndværk, i vores tilbudsgivning, og i de mange funktioner, der støtter op om vores bygge- og anlægsprojekter.

Faglighed får vi ved at have attraktiv arbejdsplads. Derfor er kultur og arbejdsglæde ekstremt vigtigt for os. Måske er det også for dig? I så fald vil vi gerne fortælle
dig om vores kultur.

Det er en projektkultur baseret på høj faglighed, engageret samarbejde og et stærkt fællesskab. En kultur hvor det er projekterne og energien, der står øverst, og det er dig, som tager ansvar. En social kultur hvor vi tror på, at det skaber værdi at komme hinanden ved og være del af faglige netværk. En kultur hvor der er handlekraft og plads til at udvikle sig med projekterne.

100+

års historie

1600+

kollegaer

8,1/10

trivselsscore (halvårlig)

Hos MT Højgaard Danmark ansætter vi mennesker, der tænker ”vi” og ”vores” frem for ”jeg” og ”mit”.

Vi fejrer fælles præstationer, og hylder dem der yder en ekstra indsats for deres kollegaer og for fællesskabet.

En stærk faglighed er fundamentet for alt det, vi laver. Komplekse bygge- og anlægsprojekter kræver et højt fagligt niveau, og vi har organiseret os omkring dem. Derfor er vores projektteams sammensat af kollegaer fra vores mange fagområder. Projekterne støttes af specialister, støttefunktioner og administrative funktioner. 

Hos os er ingen for fine til at trække i sikkerhedsudstyret, vi har højt til loftet og kort til ledelsen 

Det gode samarbejde og det gode håndværk, står bag hvert eneste byggeri. De går altid hånd i hånd. Vi stræber efter at skabe et menneskeligt momentum, hvor vi aktivt styrker og udvikler hinanden. Hvor vi løser tingene sammen. Hvor vi fremmer det bedste i alle vores relationer og præsterer tårnhøj faglighed i hvert eneste projekt.

Får du job hos os bliver nogle af Danmarks dygtigste og mest erfarne inden for branchen dine kollegaer. 

Hvad tilbyder vi?

  • Et markant entreprenørselskab med enorm faglighed
    At udvikle en bygge- og anlægsvirksomhed igennem mere end 100 år kræver nytænkning og innovation. Vores drivkraft er at vi vil have branchens højeste faglighed, og vores DNA er at lave projekter. Du bliver en del af en kultur, hvor der er dyb respekt for hinandens faglighed, og hvor vi taler om ideer, forbedringer og løsninger til vores projekter. 
  • Tryghed i ansættelsesforholdet
    Med en løbende stor ordreportefølje har vi hele tiden nye projekter på vej til opstart, hvilket giver en stor tryghed i at komme videre til et nyt projekt. Der er også mulighed for at indgå i et tilbudsteam i perioder.
  • Uddannelse og træning
    Din trivsel, motivation og udvikling er nøglen til et godt arbejdsliv hos os. Derfor kan du forvente at du løbende i dialog med din leder vil drøfte hvordan dit virke i firmaet kan styrkes. Enten ved at få nye udfordringer, ny viden eller træning.
  • Muligheder på tværs af projekter, fag og geografi
    Med en bred palette af aktiviteter inden for nybyggeri, renovering og anlægsarbejde, herunder både styring af egne håndværkere og eksterne underentreprenører, er der mange muligheder for at få indblik i en hel masse fagdiscipliner, håndværksfag og projekter af forskellig størrelse og type. Selv om du starter ét sted i organisationen, kan du sagtens ende et andet sted efter et stykke tid.
  • Vi har en fond bag os
    Knud Højgaards Fond støtter forskellige tiltag i MT Højgaard Danmark, herunder fx legater, uddannelsesforløb og lignende aktiviteter, der har til formål at styrke vores faglighed og fundament.
  • Sociale aktiviteter og foreninger
    Vores personlige interesser bliver dyrket sammen med kollegaer, hvis man har lyst. Vi har flere personaleforeninger der ene og alene drives af ildsjæle med interesser for fx golf, motion eller kunst. Vi giver tilskud til foreningerne, da vi sætter pris på det sociale samvær og det at opbygge relationer på tværs af vores virksomhed. Samtidig holder vi løbende festlige arrangementer som fx julefrokoster eller sommerfester.
  • Vil vi være Danmarks bedste til samarbejde
    Vi har en klar holding til vores interne samarbejde.
    Læs mere
  • Ung Netværk
    UNG Netværk har til formål at styrke fagligheden for de yngste medarbejdere i organisationen og skabe fællesskab og relationer på tværs af koncernen. 
MT Højgaard Danmark, logo