Fællesskab og smil i Saalbach med MT Højgaard Danmarks skiforening
Vores helt egen skiforening er netop hjemvendt efter 5 gode dage i den østrigske bjergby Saalbach. 🗻
Og selvom vejret til tider bød på plusgrader og slush-sne, så blev pisterne, frokosterne, udsigten, solskinnet og fællesskabet nydt i fulde drag. Både for de mere erfarne og de helt nye i sporten. ☀️
”Det er fedt at være afsted med sine kollegaer på den måde – og så endda blive støttet af MT Højgaard Danmark. Det bringer os tættere på hinanden på kryds og tværs af fagligheder, afdelinger og interesser og skaber et godt samarbejde i hverdagen", fortæller Lea Høy, der er formand for foreningen og bæredygtighedsleder i MT Højgaard Danmark.
For alle 29 kollegaer blev turen hurtigt en påmindelse om, hvor stærkt et fællesskab der kan opstå, når man deler oplevelser uden for arbejdsdagen. Derfor er næste års tur til alperne er allerede i kalenderen – men hvor turen går hen, er endnu uvist.
Skiforeningen er blot én af mange foreninger, som vi i MT Højgaard Danmark bakker op om og støtter økonomisk. Læs mere om vores mange foreninger i kommentarfeltet.