En "aktivistisk" arbejdsplads
Vi tror fuldt ud på at det er den menneskelige faktor, som er afgørende for vores succes. Vi er helt afhængige af, at tiltrække, fastholde og udvikle fagligt dygtige mennesker, der kan skabe fremdrift på - og omkring - vores projekter, og som evner at arbejde godt sammmen, såvel med interne kollegaer som med eksterne parter. Det er den enkelte person der kan skabe balance. Balance mellem en årelang historie og innovation, balance mellem stramme tidsplaner og det er have det socialt godt i sit arbejde, balance mellem at operere i en branche der udleder meget CO2 og det at skabe klimavenlige løsninger.
Vores vision udtrykker, at vi er en projektorienteret organisation med fælles værdier og mål. Vi opererer i en branche med ekstrem høj konkurrence, så vi skal skille os ud ved at være stedet, hvor man som medarbejder og som kunde får mest ud af at være.
Vision: Vi vil være det bedste sted i branchen
Det bliver vi ved at skabe en virksomhed med tre markante mærkesager: branchens førende faglighed, kombineret med engageret samarbejde og et stærkt fællesskab.