Spring til hovedindhold
04.09.2026

Nyt fra havmågerne: 340.000 kubikmeter sand senere og kæmpe betonstøbning i udsigt

Omniterminalen Aarhus Havn, MT Højgaard Danmark Aarhus Havn, Port of Aarhus

Kajanlægget er fyldt op med sand og i gang med at blive støbt

Før sommerferien bestod området af bare vand og to lange rækker af spuns. I dag er det nye kajanlæg på havnen i Aarhus stort set fyldt op med sand. Og selvom udsigten er nem at falde i staver over, spilder vores vandbyggere ingen tid. 

Nu er turen nemlig kommet til kajhammeren og kranbjælkerne, hvor vi er i gang med at støbe over 2.500 kubikmeter beton. Under dem ligger omkring 650 betonpæle, som snart er færdigrammet. Det er dem, der skal bære de kranskinner, som senere skal være med til at flytte tusindvis af containere gennem havnen.  

Den 430 meter lange kaj har et stykke vej endnu, men billederne viser meget godt, hvor hurtigt området har ændret sig på få måneder.

 

Læs om hele projektet her