Spring til hovedindhold
29.05.2026

Inspiration: Store forme omdanner restbeton til afspærringsklodser på Nordhavnstunnelen

Store forme omdanner restbeton til afspærringsklodser på Nordhavnstunnelen

På Nordhavnstunnelen har vi estimeret med at bruge 120.000 kubikmeter beton til støbningerne af tunnelelementerne. Af og til kommer der restbeton i overskud på projekterne, og for at mindske spild tog produktionschef Kasper Brændegaard et klogt initiativ. 

“Vi købte ti forme, der kunne producere afspærringsklodser på 650 eller 1000 liter. Den her beton på Nordhavnstunnelen, er jo noget af det ypperste, du finder. Så det er gode klodser, vi kan producere, og det er da oplagt at få gavn af dem og samtidig få en besparelse ved, at vi ikke selv skal købe klodser.” 

De udstøbte klodser er konstruerede med dupper på, ligesom man kender det fra legetøjsklodser. Derfor kan vi nemt sætte dem sammen, hvis vi vil, så de kan stables og låses ind i hinanden. 

Støbeformene skal efter planen bruges på andre projekter, når de har udtjent deres værnepligt i Nordhavn.