Spring til hovedindhold
23.04.2026

Lea og vores tømrere har skabt en lavenergicontainer

I bygge- og anlægsbranchen kan vi tage mange små skridt for at nedbringe vores energiforbrug sammen

Vores bæredygtighedsleder Lea Hoy er en af de ildsjæle, der arbejder på at nedbringe elforbruget. Senest har hun været med til at designe en lavenergicontainer. 

Lea fortæller: 

“Vi har isoleret vores opvarmede container, både i loft og gulv, med minimum 70 mm almindelig isolering eller 50 mm kingspan-isolering. Vi har monteret en forsatsvæg med dør og 50 mm isolering, og vi har installeret en radiator med temperaturstyring og natsænkning samt LED-lys med bevægelsescensor. Yderligere er der individuel elmåler, så vi hele tiden kan følge forbruget.” 

Næste skridt er data, så til vinter gennemfører vi de første målinger af, hvor meget strøm containeren bruger på de koldeste dage. Og så er tanken, at flere af vores opvarmede containere skal optimeres på lignende måde.

Det nye bygningsreglement dikterer, at entreprenører højst må udlede 1,5 kilo CO₂ pr. m² byggeri i byggeprocessen. Så der er masser af gode grunde til at gøre som Lea og finde de små optimeringer, der skaber en mere klimavenlig byggeproces