På byggepladsen ved Niels Bohr Bygningen (NBB) i København går Jesper for sig selv og arbejder. Jesper er 49 år og er oprindeligt uddannet bygningssnedker tilbage i 1992 og arbejder som tømrersvend på NBB. Når han går alene og passer sit arbejde, er der ro på. Der er ro i hans hoved. Der er ikke for mange lyde, der forstyrrer ham, og han behøver ikke at være ’alert’ hele tiden. Han kan trække vejret roligt.

Jesper har PTSD, posttraumatisk stresssyndrom. Det har han levet med, siden han var udsendt som FN-soldat i den fredsbevarende styrke i Kroatien i det tidligere Jugoslavien i 1995. Seks måneder, der har mærket ham for livet. 

Udsendt til Kroatien

Tilbage i 1994 drømmer Jesper om at blive professionel soldat. Han vil gøre en forskel i verden og ser en fremtid for sig i hæren. Han melder sig som værnepligtig på Almegårds Kaserne ved det daværende Bornholms Værn lige uden for Rønne. Her bliver han en del af marineinfanteriet, hvor han er tilknyttet i halvandet år, inden han siger ja tak til at blive udsendt som konstabel som en del af FN’s fredsbevarende styrker i Kroatien. 

- Det var en fed tid at være marineinfanterist på Bornholm. Jeg ville gerne være soldat på fuld tid, og hvis jeg tog ud et halvt år, stod jeg med gode chancer for at fortsætte som professionel soldat, når jeg kom hjem, så det var et nemt valg for mig at blive udsendt som FN-soldat i Kroatien, siger Jesper. 

I Kroatien er Jesper en del af spejdersektionen. Det er seks måneder, som skal vise sig at sætte sit tydelige præg på Jesper for altid.

- Selvom jeg var afsted med en fredsbevarende styrke, var krigen voldsom. Vi måtte kun færdes på asfaltvej, for der lå miner på grusvejene. Jeg hørte skud både dag og nat, jeg så døde mennesker mange steder, og jeg blev truet på livet i en grad, der har givet mig traumer for altid, fortæller Jesper, tydeligt berørt af oplevelserne.

”Tag hjem! Det er ikke jeres krig!” bliver skreget ind i Jespers hoved. Jesper husker tydeligt episoden, hvor en Serber pludselig står med en Kalashnikov – en stormriffel – trykket hårdt mod Jespers pande, mens han stirrer på Jesper og siger de ord, som for altid har printet sig i Jespers hukommelse, og som har mærket ham for livet. Den og mange andre traumatiserende oplevelser er medvirkende til, at Jesper udvikler PTSD allerede, mens han er udsendt. 

Efter hjemsendelsen får Jesper ikke gjort noget ved sine traumer. Han siger ikke til nogen, hvordan han har det, eller hvor frygteligt han har det hvert år nytårsaften. Han prøver at gemme det væk, men det store pres, der har været på ham og de andre hver eneste dag i månederne i Kroatien, har sat sig dybt i ham og kan ikke pakkes væk.

En ny begyndelse 

Først i oktober 2018 tager Jesper til et mindfulnesskursus for at se, om det kan hjælpe ham i forhold til PTSD, som påvirker ham dagligt, som forstyrrer hans søvn hver eneste nat, og som han har forsøgt at leve med i mere end 20 år, men aldrig har fået bearbejdet. På kurset møder han nogle krigsveteraner, som netop er kommet hjem fra det internationale sportsstævne, Invictus Games, i Sydney. De fortæller om, hvor fantastisk det har været at være igennem hele forløbet med træning og personlig udvikling sammen med ligesindede, og det giver Jesper blod på tanden. Han beslutter sig for, at PTSD ikke længere skal styre hans liv og vælger at gå i udredning.

- Det var en meget stor beslutning. I alle de år havde jeg forsøgt at gemme krigstraumerne væk, og nu skulle jeg finde det hele frem igen og ’face’ episoderne. Det var virkelig svært og sindssygt hårdt. Men det var nødvendigt, for at jeg kunne komme videre med mit liv, siger Jesper. 

Efter endt udredning og en PTSD-diagnose på papiret melder Jesper sig til Invictus Games-kvalifikationen, hvor han kommer igennem nåleøjet og bliver udtaget til selve konkurrencen sammen med 23 andre danske krigsveteraner. Jesper stiller op i svømning og bueskydning og starter nu den hårde træning. Egentlig skulle alle forberedelserne kulminere i maj 2020 i Haag, hvor Invictus Games skulle afholdes, men på grund af corona-situationen rundt om i verden er konkurrencen udsat til 2021. Jesper holder dog ved sin træning og forberedelser.  

Fleksibel arbejdsplads 

Det kræver dog meget af Jesper både fysisk og mentalt at blive klar til Invictus Games, og han skulle da også lige bearbejde udsættelsen af konkurrencen. Han har indtil videre været i træningslejr med de andre danske deltagere fire gange med både fysiske test og personlig udvikling på programmet, og der kommer til at være flere samlinger hen imod konkurrencen. 
Derudover er der de daglige træninger, som tager tid fra arbejdet, og det kræver opbakning og forståelse fra sjakket og produktionslederen på NBB for at Jesper kan overholde sin træning: 

- Det er klart, at der er planlægningsmæssige udfordringer forbundet med, at Jesper ikke arbejder på fuld tid, fordi han skal passe sin træning, men det har vi fundet en løsning på, for selvfølgelig skal Jesper med til Invictus Games. Det bakker jeg 100% op om, og det gør hans sjak også. Det her forløb er rigtigt godt for Jesper og har givet ham mere ro på, og det gavner også forholdet til kollegerne, siger Jesper Biilmann, produktionsleder på Niels Bohr Bygningen.

Ud over at skabe rum til træning har Jesper Biilmann sammen med sjakket sikret forhold, der gør, at Jesper bedre kan trives på sit arbejde på trods af sin diagnose og daglige udfordringer. Jesper har det svært med at være blandt mange mennesker, han kan reagere voldsomt på uforudsete hændelser, på høje lyde eller pludselige stemmer bag sig. Det kan være svært i et tømrersjak. Derfor har de på NBB indrettet sig lidt anderledes, så Jesper kan gå for sig selv. Hans kolleger ved, at de skal tage hensyn og lade Jesper arbejde i fred og ro, for så fungerer han bedst og yder optimalt, for han er en dygtig medarbejder, som de er glade for at have i sjakket. 

For Kenneth Skjødt, tømrerkollega på NBB, har kollegaskabet med Jesper udviklet sig til et tæt venskab gennem mange år, og Kenneth kan se en tydeligt forandret Jesper, efter han er gået i træning til Invictus Games. 

- Jesper har fået meget mere overskud, han er blevet gladere, og det har tændt en gnist i ham at være en del af Invictus Games-holdet. Han er også blevet bedre til at deltage, når vi samles i sjakket og snakker med hinanden over en sodavand, og han er så småt begyndt at deltage i sociale arrangementer. Det er rigtigt godt for ham, at han kan komme mere ud sammen med os andre nu, så han ikke skal være så isoleret, siger Kenneth, som er en stor støtte for Jesper i det daglige. 

Selv er Jesper meget taknemmelig for den fleksibilitet og støtte, han er blevet mødt med på sin arbejdsplads:

- Det betyder alt for mig, at MT Højgaard støtter mig i det her. Nu går der selvfølgelig noget længere tid, før jeg skal deltage i Invictus Games, og det er rigtigt ærgerligt og også svært for mig at forholde mig til lige nu, men opbakningen fra min arbejdsplads er vigtig. Ellers ville det også være svært for mig at have overskud til at være 100% fokuseret på mit arbejde. Det er vigtigt for mig at yde optimalt, det er alt eller intet for mig både på arbejdet og i min personlige kamp for at vinde over PTSD, og det har både sjakket, arbejdspladsen og Invictus Games-holdet hjulpet mig med.

Jagter personlig rekord næste år

På spørgsmålet om, hvad han forventer at få ud af at deltage i Invictus Games næste år, svarer Jesper efter en længere tænkepause:

- Det bliver bare kæmpestort. Det bliver en oplevelse for livet. Det bliver belønningen på mange, mange måneders hårdt arbejde, for nu går der jo lige et år mere. Jeg vil jo gerne vinde guld i det hele, men det gør jeg nok ikke. Jeg går efter at slå mine personlige rekorder. Det er mit mål. Og jeg ved at min formand, Jakob, er stolt af mig. Det betyder meget. Det bliver en once in a lifetime-oplevelse, og jeg er stolt af, at jeg har kæmpet mig til, hvor jeg er nu. Forhåbentlig er jeg nået endnu længere i min personlige kamp om et år. Jeg har en bedre fremtid foran mig, siger Jesper og tager sin hjelm på, så han kan komme tilbage til arbejdet.

Invictus Games i Haag i Holland er udsat til maj-juni 2021. Jesper og de andre danske atleter er stadig garanteret deltagelse i konkurrencen. 

Om Invictus Games

Invictus Games er et multisportsstævne for soldater og veteraner med psykiske eller fysiske skader. Idémanden bag stævnet er britiske prins Harry, der selv er veteran. Han blev inspireret til at skabe Invictus Games efter sine egne udsendelser.

Invictus Games er tidligere blevet afholdt i London i 2014, i Orlando i 2016, i Toronto i 2017 og i Sydney i 2018. Danmark har deltaget ved alle legene.

I 2020, som nu er flyttet til 2021, deltager omkring 500 veteraner fra 20 nationer i 10 forskellige sportsgrene. Her stiller Danmark med et hold på 24 sårede eller skadede veteraner.

Formålet med Invictus Games er gennem idræt at motivere de sårede eller skadede veteraner til at skabe et bedre liv for dem selv. I 2014-2017 har Danmark haft både fysisk og psykisk skadede deltagere, men siden 2018 er der primært tale om deltagere, der har fået psykiske efterreaktioner fra deres udsendelser.

Hver deltager på det danske hold sætter sig personlige mål for, hvad de vil have ud af Invictus Games-programmet. Deltagelse i Invictus Games må ikke være en målsætning i sig selv, men skal være en katalysator for veteranens personlige udvikling og rehabilitering. Invictus Games-programmet bruger sporten i rehabilitering, da mange veteraner tidligere har været meget fysisk aktive som soldat. Derudover kan mange finde nye fællesskaber gennem sport, først her i projektet og siden hen, når deltagerne gerne skal ud i de danske idrætsklubber.

Udvælgelseskriterier 

Siden Invictus Games 2018 har det danske program haft fire udvælgelseskriterier for de veteraner, der har søgt om at komme med på det danske hold. Deltagerne bedømmes på de to første træningssamlinger og den mellemliggende periode med selvtræning ud fra:

- I hvor høj grad veteranen engagerer sig i sin træning

- I hvor høj grad veteranen bidrager til det sociale fællesskab på holdet

- Hvordan det at deltage i Invictus Games kan bidrage positivt til veteranens rehabilitering og personlige udvikling

- Om veteranen tidligere har deltaget i projektet, herunder hvordan veteranen har præsenteret sig selv, da det danske program gerne vil give flest mulige veteraner mulighed for at deltage.

Til holdet er der knyttet trænere med stor erfaring i hver disciplin, blandt andet en fysioterapeut, en ernæringsekspert, militærpsykologer og rådgivere inden for rehabilitering fra Veterancentret.