Spring til hovedindhold
Forretningsområdet Anlæg og Infrastruktur

Anlægsprojekter og kritisk infrastruktur er i vores DNA

Vi er med til at fremtidssikre Danmarks infrastruktur og opfører alt lige fra havne, broer, vejanlæg og tunneler til anlæg inden for energi- og forsyningssektoren

Anlæg og infrastruktur, MT Højgaard Danmark

Igennem de sidste 100 år har vi bygget Danmarks kritiske infrastruktur

Det gør vi stadig. Om det er Kong Frederik IX’s Bro ved Guldborgsund, Nordhavnstunnellen i Københavns Nordhavn, udbygningen af Rønne Havn, Ringvejsbroen ved Silkeborg eller seks kilometer sideudvidelse af E45-motorvejen ved Hedensted er vi i MT Højgaard Danmark stolte over at være med til at forme fremtidens infrastruktur.

Uanset om det er store infrastrukturprojekter, klimasikring eller projekter til den grønne omstilling byder vi gerne ind. Vi udfører både små, mellemstore og større, komplekse projekter og både i styring og egenproduktion.

Specialister i både store og små komplekse infrastrukturprojekter

Vi håndterer multidisciplinære og komplekse skybruds- og transporttunneller som Valby Skybrudstunnel og Nordhavnstunnellen og store energirammeaftaler for internationale bygherrer, men de små og mellemstore projekter ligger vores hjerte lige så nært. Vi udfører alt fra 200 lbm. spuns ved Roerkanalen til betonrenoveringen af Olsen Bandens berømte sidespor ved Carlsberg eller 390 m ledningsomlægning og udløb til åbent hav.

Når vi gør hinanden bedre

Vi står på skuldrene af historisk entreprenørskab, men først og fremmest står vi her nu solidt i mulden og bygger på ordentlighed, samarbejde og godt købmandskab. Vi har et komplet hold af både nye og erfarne medarbejdere, der dækker lige fra specialiseret geoteknisk ekspertise, international myndighedsbehandling, brospecialister, jordprøvetagning til arbejdsmiljøkoordinatorer og +30 års projektledererfaring.  

Vi arbejder ikke med siloer og har med en flad organisationsstruktur sat de bedste rammer for vellykket, tværgående samarbejde. Vi mener det, når vi siger, at vi gør hinanden bedre. For os handler det om at række ind over bordet, sætte projektet først, vise respekt og få planlagt ordentligt.  

"Gode sammen" - hør projektchef Louise Benneboe Olsen og produktionschef Carsten Larsen fortælle fra Nordhavnstunnelen.
Gode sammen - MT Højgaard Danmark

Hos os står projekterne forrest – og øverst

I vores projektmodel, som alle projekter følger, er der ét projekt, én økonomi og ét team. Vi er en komplet og bred virksomhed, og det gør os i stand til at investere bredt og tilbyde projekterne den nødvendige support. Vores samlede materielpark vokser sig konstant større og stærkere, lige fra Mille, vores nyeste Junttan PMx26 til 110 tons gravemaskiner, flåder og vores Jackup, den kære Marion Jack, der laster helt op til 250 tons. Samtidig har vi stærke digitale kompetencer, bl.a. et særdeles udviklet BIM-team, der drives fra Vietnam.

 

Et sikkert arbejdsmiljø er dog vores højeste prioritet

Ingen skal komme til skade, mens de går på arbejde. Derfor implementerer vi strenge sikkerhedsprotokoller og sørger for, at alle medarbejdere er korrekt uddannet og udstyret

Ønsker du at få mere at vide om, hvad vi kan inden for anlæg og infrastruktur, eller ønsker du fagspecifikke referencer?

Så kontakt:
Tilbudschef Mads Kock
mkock@mth.dk
+45 2270 3932

Tilbudschef Andreas Bjerregaard
anbj@mth.dk
+45 2270 3866