Eventyreren fra Grønland fik dykkersyge og kom til overfladen i MT Højgaard
Når du er ung, skal der ske noget. Det må ikke være kedeligt. Så da jeg var 18, fik jeg kløe i sokkerne og købte en envejsbillet til Grønland. Min plan? Jeg havde ingen, altså andet end eventyr. I Narsaq kom jeg i tømrerlære hos en mester, der arbejdede med havnebyggerier, og han inspirerede mig til at blive erhvervsdykker.
Det var i 1984, og siden da har dykning været en vigtig del af mit liv. I begyndelsen som arbejde og i dag som hobby.
Når danskere tænker på dykning, tænker de mest på koralrev og farverige fisk, men som erhvervsdykker er din arbejdsdag knap så farverig. På bunden er der koldt, og du har kun dig selv. Som erhvervsdykker var jeg både med på Storebælt og Øresund, og det er ikke projekter, du bliver del af, hvis ikke du stoler 100 % på egne evner.
For at et dyk skal gå godt, må du have styr på dine impulser, og du er nødt til at arbejde med det mentale. Den del prøver jeg at videregive til andre, som spørger til min dykning. Du tror mig måske ikke, men jeg kan nemt lære de fleste at holde vejret i tre minutter. Kunsten er simpelthen at tænke på noget andet, for så kan du klare dig uden ilt længe. Selv gentager jeg korte talrækker. For eksempel “2, 2, 1, 2” og så forfra igen og igen. Talrækken holder tankerne beskæftiget, indtil kroppen til sidst giver dig klar besked, om at du skal til overfladen igen.