Spring til hovedindhold

Steen Beck

I fyrre år har projektchef Steen Beck værnet om fagligheden og professionaliteten i MT Højgaard. Altså lige bortset fra én gang hvor han var nødt til at snyde chefen. Her fortæller ingeniøren og familiemennesket om fyrre spændende år i entreprenørbranchen.

MT Højgaard Danmark, projektleder, medarbejderportræt, Steen Beck

40-års reception for teknikeren der ikke bryder sig om receptioner

Smalltalk har aldrig været mig. Ja, jeg er simpelthen dårlig til det. Jeg er ret introvert og skal lære mennesker at kende, før jeg åbner op. Ved en reception kan du typisk finde mig i et hjørne, hvor jeg ikke gør meget væsen af mig. Der har fagligheden altid været et godt holdepunkt til at kommunikere ud fra. Når vi taler fagligt, er jeg inden for min tryghedsramme, og det har hjulpet mig til at få en bred berøringsflade gennem årene.  

Jeg er uden tvivl tekniker og nok ikke den helt typiske entreprenør, der også er god til egenproduktion. Det er sjovt at designe projekterne og gøre dem bygbare, og så lader jeg andre, der har talentet for det, stå for selve opførelsen. I MT Højgaard har jeg i 40 år kunne bidrage med netop det, jeg synes er sjovt, og mon ikke det er derfor, jeg er blevet hængende.

Snød chefen fra den gamle skole

Tilbage i 1981 startede jeg i Højgaard Schultz, efter jeg var blevet civilingeniør på DTU. Min første opgave var at udregne statik på Farøbroens to pyloner, og det var ensformigt arbejde, som tog lang tid.  

Vi havde ikke PC, og min chef var af den gamle skole, så han ville ikke have, at vi brugte såkaldte EDB-arbejdsstationer. Nej, først skulle vi lige bevise, at vi forstod hvad vi gjorde. Han var egentlig smadderdygtig og kompetent, men lige der var han nok lidt for konservativ.  

I dag tør jeg godt indrømme, at jeg snød lidt og regnede pylonerne på lommeregneren, der kunne programmeres, hvorefter jeg skrev udregningerne ind på papir, som jeg så viste chefen. Det skammer jeg mig ikke over.

 

MT Højgaard Danmark, projektleder, medarbejderportræt, Steen Beck

Gode år i London

Mit bedste minde? Der er mange at vælge imellem, men mine fem år i England fra 1988 skiller sig ud i erindringen. Jeg arbejdede på et kontorhus i Luton samt en stor bygning ved Themsen, hvor vi havde vundet en betonentreprise. Det var måske ikke den kønneste bygning, men et sjovt projekt var det alligevel. Ved rejsegildet kom Margaret Thatcher ud og holdt tale. I de dage var IRA meget aktive, så hele området var overvåget af skarpskytter. Sådan noget prøver man ikke hver dag.

Opholdet i England var en spændende tid, hvor jeg lærte meget. En dyr tid var det også, for jeg havde været så heldig at møde min kone nogenlunde samtidig med, at vi tog afsted. Så vi rejste frem og tilbage og brugte en del penge på flybilletter. Men det var nu det hele værd.  

Går nok alt sammen

Generelt har min familie altid været det vigtigste i mit liv, og det har der været respekt for først i Højgaard Schultz og sidenhen i MT Højgaard. I vore dage synes jeg arbejdsmarkedet har alt for mange historier om mennesker, der går ned med stress og arbejder for mange timer. Skulle jeg råde de yngre i dag, vil jeg sige, at familien og alt det, du har derhjemme, er virkelig vigtigt. Jeg har altid brugt meget af min energi på mine børn, og det har jeg haft rum til i MT Højgaard, så længe jeg leverede mine ting ordentligt.  

I MT Højgaard har vi en professionel ånd, og vi forsøger altid at levere et ordentligt produkt og have et godt samarbejde med bygherren. Det har jeg det godt med. Nu vil kollegerne så markere mig ved en reception, og selvom det ikke lige er min kop te, så går det jo nok alt sammen. Det har det trods alt gjort i 40 år.

Se alle medarbejderportrætter