Firmaets sidste daglejer
40 år lyder af meget. Det kan jeg da godt selv høre. Men jeg har været heldig at blive udfordret gennem tiden, og derfor er jeg stadig i MT Højgaard. Når arbejdet er blevet lidt rutinepræget, er der altid kommet et nyt krævende projekt. I nogle år kaldte jeg mig selv for firmaets sidste daglejer, fordi jeg flyttede så meget rundt. Det er ment meget positivt, for de nye udfordringer har holdt mig i gang. Sådan er det stadig.
Gennem tiden har jeg arbejdet i Gibraltar, Grønland og Tyskland, og i Danmark har jeg været involveret i mange specielle byggeopgaver. Lige nu arbejder jeg med fase 1 af Vandkulturhuset i København. Jeg tør godt sige, at det projekt bliver noget helt specielt.
Taxachaufføren der blev boligminister
I 1990 skulle vi bygge 584 boliger for regeringen i Gibraltar. Det var dengang, jeg selv var del af Højgaard Schultz. Gibraltar var et lille samfund, som nærmest var mere engelsk end England selv. Alle skulle høres. Haveprojektet skulle afstemmes med chefen for Botanisk Have. Undervejs blev en af de lokale taxachauffører udnævnt til boligminister, og så skulle vi også forklare ham alt om projektet. Det passede godt med noget af det, jeg synes er sjovest. At hjælpe mennesker der ikke har fagekspertise, men gerne vil have et godt produkt.
Gibraltar var i det hele taget noget specielt. At bygge højhuse i jordskælvsområde var helt ukendt for os, og vejret var mere ekstremt, end vi var vant til. Jeg husker også, at kontrakten sagde, at vi skulle installere lys i de 584 boliger. Det lød omfattende, men vi fandt hurtigt ud af, at bygherren blot ville have installeret et enkelt neonrør per rum. Det var sådan, man gjorde der.