”Man skal da være lidt halvgal for at arbejde med betonteknik”
Jeg planlagde aldrig at specialisere mig i betonteknik. Siden jeg blev ansat i 1985, har jeg bare fulgt med opgaverne, og kan ikke huske, at jeg nogensinde har sagt nej. Skal man være lidt filosofisk, kan man måske sige, at betonen har valgt mig, snarere end omvendt.
Man skal da være lidt halvgal for at arbejde med betonteknik. Du skulle se os, når vi spændt sidder på hug ude ved den første prøvestøbning for at få en temperatur inde fra støbningen. Det er sgu for viderekomne.
Men jeg må jo kunne finde ud af det. I hvert fald bliver de ved med at ringe til mig ude fra projekterne, og det gør de vel, fordi jeg er helt rar at skændes med.
Telefonen ringer, når der er problemer
Beton er ikke bare beton. Der er en masse parametre, der styrer hærdeforløbet. Trykstyrke-, trækstyrke-, varme-, og svindudvikling og så videre. Sammen med mange andre parametre indgår de i beregningen, der efterprøver, om en konstruktion skal køles eller ej, og hvornår vi skal afforskalle eller gøre noget andet.
Nu om dage har vi computerprogrammer, det gør det nemmere end før i tiden, hvor vi udførte beregninger i hånden. Men tænke os om skal vi da stadig.
Folk kontakter mig, når de har problemer. Ofte handler det om hærdning. ”Hvordan skal vi håndtere støbningen af en stor produktion for at leve op til udbudskravene?” Den slags spørger de om.
For tiden udfører jeg hærdeberegninger ude på Nordhavnstunnelen. Vi undersøger, hvor meget køling, vi skal bruge til elementerne, der bliver 25 meter lange og 7 meter høje. Der skal være plads til en lastbil i den tunnel, så det er massive elementer, vi taler om her.
