Vi skal opføre Gellerups nye skole og fritidscenter

22. december 2021


MT Højgaard Danmark er valgt som totalentreprenør på nyt skolebyggeri i Aarhus. 

Vil du vide mere?
kontakt os

Aarhus Kommune har i dag valgt MT Højgaard Danmark som totalentreprenør på Gellerups nye skole og fritidscenter. Bygherren oplyser, at den samlede anlægsudgift bliver på cirka 320 millioner kroner. Kontrakten med vinderteamet, som også inkluderer AART, Sweco og Proces Arkitektur, forventes underskrevet ved et officielt arrangement i marts/april 2022, under forudsætning af byrådets godkendelse af anlægsbevillingen.  

- Bedømmelsesudvalget roser vinderprojektet for sin fremragende organisering af skolens og fritidscentrets funktioner og en stor indsigt i hverdagen i skole og fritidscenter. Forslagets arkitektoniske virkemidler udgør en æstetisk smuk og harmonisk helhed og skaber variable stemningsfulde rum - både ude og inde. Forslaget har vakt begejstring og anerkendelse i bedømmelsesudvalget, hvor der er bred enighed om, at forslaget repræsenterer et fantastisk udgangspunkt for den videre proces, fremgår det i en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune.

Positiv ånd

Ikke overraskende glæder tildelingen projekteringschef Flemming Skov

- Det er en meget stor glæde for os at vinde den nye skole og fritidscenter i Gellerup. I vores team har vi gennem hele konkurrencen oplevet en helt særlig positiv ånd og kærlighed til den skole vi har udviklet, og derfor er det en meget stor forløsning, når andre også kan se de gode kvaliteter. Vi glæder os rigtig meget til at fortsætte det positive og tillidsfulde samarbejde med Aarhus Kommune, som vi har oplevet gennem hele konkurrenceforløbet.

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MT Højgaard Holdings website