God fremdrift på byggepladserne trods Corona

16. april 2020


Corona påvirker alle danske virksomheder, og MT Højgaard er ingen undtagelse. Generelt er der dog god fremdrift på vores byggepladser. Her kan du tage med på besøg til tre af vores pladser på Sjælland, Fyn og i Jylland. 

Vil du vide mere?
kontakt os

- Vi har alle forsøgt at holde distance, have god håndhygiejne og spise forskudt. Men når det er sagt, så mener jeg faktisk, at nærvær også er vigtigt for at komme godt igennem, lyder det fra seniorprojektchef Adham Baajour.

Signalet skal være menneskeligt og ikke økonomisk

Han er ikke meget for at prale – seniorprojektchef Adham Baajour. For selvfølgelig har der været held indblandet. Faktum er dog, at vores 60 håndværkere og syv funktionærer på Skoleparken-renoveringen i Gladsaxe har opretholdt et uændret eksekveringsniveau, siden corona ramte Danmark. 

- Selvfølgelig har der været bekymringer. Altså om vi kunne blive smittet både på pladsen og i hjemmet. Vi har jo alle sammen familier, venner og kolleger, som vi tænker på. Og vi kan ikke bare klare planlægningsmøder og projektgennemgangsmøder over Skype.

Vores 60 håndværkere og syv funktionærer på Skoleparken i Gladsaxe har eksekveret på fuld kraft igennem marts og april.

- Vi kan ikke bare klare planlægningsmøder og projektgennemgangsmøder over Skype, siger Adham Baajour.

Nærvær er vigtigt

Men når projektet har kunnet køre med fuld eksekvering i en tid, hvor intet ellers er, som det plejer, så har de gjort et eller andet rigtigt i Gladsaxe. 

- Held spiller ind, og der har ikke været nogen leverancer, som ikke er kommet frem på grund af virus. Og så har vi alle forsøgt at holde distance, have god håndhygiejne og spise forskudt. Men når det er sagt, så mener jeg faktisk, at nærvær også er vigtigt. I byggeledelsen har vi været ude på pladsen og talt med håndværkerne og kollegerne om, hvorfor det er så vigtigt, at vi sammen overholder retningslinjerne, så vi møder raske ind og kommer raske hjem. Ikke for projektøkonomiens skyld men for vores egen. Signalet skal være menneskeligt – ikke så meget økonomisk. 

Betonplade på 2.100 kubikmeter støbt på 16 timer i Odense

Også i Odense var der også 100 % eksekvering, da vi for nylig støbte bundpladen til en fakultetsbygning til Syddansk Universitet på blot 16 timer. Pladen var 82x52 meter og 45 cm tyk, og landets to største betonpumper hjalp os med at udføre opgaven, som krævede ikke mindre end 2.100 kubikmeter beton. Her på billederne kan du se pladsen med seks timers mellemrum.

Byggepladsen omkring kl. 10.00.

Byggepladsen omkring kl. 16.00.

Glæder os til selskab på pladsen i Aalborg

I Aalborg hvor vi eksekverer flere store opgaver lige nu, er vi også i god gænge. Her udfører vi blandt andet hovedentreprise på det Sundhedsfaglige Fakultet, som i daglig tale hedder AAU Sund. En opgave vi, ligesom på Syddansk Universitet, udfører for Vejdirektoratet. Projektdirektør Mads Olsson fortæller: 

- Vi er kommet godt i gang med fundamenterne til de to kældre på trods af tidens udfordringer med corona. Projektet skrider planmæssigt frem. Ikke mindst takket være en stor indsats af vores jord- og betonarbejdere, der hver dag yder en stor indsats. Nu glæder vi os til snart at få selskab i skurbyen af vores bygherre fra Vejdirektoratet, byggeledelsen fra Niras og rådgiverteamet fra Indigo.

Byggepladsen i Aalborg set fra luften.

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MT Højgaard Holdings website