MT Højgaard Danmark vinder strategisk partnerskab med Region Hovedstaden

3. marts 2021


MT Højgaard Danmark har sammen med Kemp & Lauritzen, Rambøll og LINK arkitektur fået tildelt en strategisk partnerskabsaftale i Region Hovedstaden med Center for Ejendomme CEJ som bygherre. Region Hovedstaden forventer, at omsætningen i det strategiske partnerskab vil ligge i niveauet 1,8-2,2 mia. kr. over fire år med en årlig opgaveportefølje på 450-550 mio. kr.

Vil du vide mere?
kontakt os

Stor andel renoveringsopgaver på regionens hospitaler

Rammeaftalen vil omfatte traditionelle renoveringsopgaver og energieffektiviseringsopgaver, om- og tilbygningsopgaver, herunder klimaskærme, brandtekniske anlæg, ventilation og køling, el, vvs og lignende. Rammeaftalen omfatter tillige planlægning, projektering samt rådgivning i øvrigt. Størstedelen af renoveringsopgaverne forventes udført på regionens hospitaler.

- Partnerskaber ligger MT Højgaard Danmark på sinde og er et vigtigt strategisk forretningsområde. Samarbejder som dette gør det muligt at bringe vores erfaringer om løsninger og byggeprocesser i spil på det helt rigtige tidspunkt. Med denne ordre får vi cementeret vores stærke kompetencer inden for samarbejdssager, og vi viser, hvor stærke vi er i renoveringssegmentet. Det er en god dag for os, lyder det fra Carsten Lund, der er direktør i MT Højgaard Danmark.  

"Partnerskaber ligger MT Højgaard Danmark på sinde og er et vigtigt strategisk forretningsområde", fortæller direktør Carsten Lund.

Tæt samarbejde hele vejen

Region Hovedstaden forventer, at omsætningen i det strategiske partnerskab vil ligge i niveauet 1,8-2,2 mia. kr. over fire år med en årlig opgaveportefølje på 450-550 mio. kr. Undervejs kommer vi til at arbejde helt tæt sammen med Kemp & Lauritzen, Rambøll og LINK arkitektur. Vores team hedder Sammenholdet, og vi vil i det daglige og på de enkelte projekter fremstå som én virksomhed med én ledelse.

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MT Højgaard Holdings website