Vi skal renovere for Frederikshavn Boligforening

2. juni 2020


Vi har vundet en renoveringsopgave for Frederikshavn Boligforening. 192 boliger står over for en større opgradering. Opgaven er en hovedentreprise til en værdi af knap 92.000.000 kr.

Vil du vide mere?
kontakt os

– Vi har både murere og tømrere i vores egenproduktion, og det giver en tryghed både for bygherre og for os, at vi ved, at det er erfarne og kompetente folk, som har udført denne type opgave mange gange, siger Lasse Sloth Andersen, afdelingsdirektør i MT Højgaard.

Stor erfaring med renovering

 Bebyggelsen Lindebo i Frederikshavn Boligforenings afdeling 14 trænger til en opgradering. Opgaven er blevet tildelt MT Højgaard, som skal renovere bebyggelsen, der består af to typer bygninger, henholdsvis gårdhavehuse og etageblokke med lejligheder. Boligerne bliver renoveret inde og ude.

MT Højgaard har i mange år udført renoveret boliger over hele landet. Senest har vi afleveret 600 gennemrenoverede almene boliger i Vejle, og vi glæder os nu til at igangsætte arbejdet med at renovere de 192 boliger i Frederikshavn.

 Det er en opgave, vi har stor erfaring med. Vi har både murere og tømrere i vores egenproduktion, og det giver en tryghed både for bygherre og for os, at vi ved, at det er erfarne og kompetente folk, som har udført denne type opgave mange gange, siger Lasse Sloth Andersen, afdelingsdirektør i MT Højgaard.

Behov for tilgængelighedsboliger

Bebyggelsen er opført i 1973, og den trænger til en opdatering til nutidige krav og behov. Blandt andet sikres det, at der etableres tilgængelighedsboliger, så boligforeningen fremover kan tilgodese beboere med for eksempel gangbesvær eller handicap. Således bliver boligerne i stueetagen i ni blokke lavet om til tilgængelighedsboliger, og det samme bliver 24 af gårdhavehusene.

De samlede arbejder omfatter delvis renovering af klimaskærm med udskiftning af tage på gårdhavehusene, en reetablering af teglfacader ved indblæsning af supplerende isolering samt udskiftning af enkelte sten og omfugning i fuldt omfang.

Alle vinduer og døre bliver skiftet, og køkkener og badeværelser samt tekniske installationer skiftes i fuldt omfang i de boliger, hvor der etableres tilgængelighedsboliger og bliver renoveret i de resterende boliger. Alle boliger får etableret mekanisk udsugning og nye emhætter.

MT Højgaard og Frederikshavn Boligforening har sammen fundet nye løsninger, der optimerer byggeriet på energiforbrug og levetid. Det betyder blandt andet, at bygningerne også får nye tage og nye facader med bedre isolering.

– Vi har valgt MT Højgaard til at renovere Lindebo, både fordi de kommer med den bedste pris på opgaven, og fordi de har stor erfaring med denne type opgaver, siger Kim Madsen, direktør i Frederikshavn Boligforening.

– Vi vil med den netop vundne opgave gerne vise, at vi kan levere det, som bygherre ønsker og på den måde vise, at vi også er en væsentlig samarbejdspartner på fremtidige opgaver i byen, siger Lasse Sloth Andersen. 

Ser frem til samarbejdet

Frederikshavn Boligforening ser frem til samarbejdet og til at kunne levere istandsatte boliger til beboerne:

– Vi har valgt MT Højgaard til at renovere Lindebo, både fordi de kommer med den bedste pris på opgaven, og fordi de har stor erfaring med denne type opgaver, hvilket har været en væsentlig forudsætning for at tildele dem opgaven, siger Kim Madsen, direktør i Frederikshavn Boligforening.

Tilbage i Frederikshavn

MT Højgaard har tidligere haft en afdeling i byen, og vi er glade for at være til stede igen:

– Vi er meget glade for tilliden fra Frederikshavn Boligforening. Vi vil med den netop vundne opgave gerne vise, at vi kan levere det, som bygherre ønsker og på den måde vise, at vi også er en væsentlig samarbejdspartner på fremtidige opgaver i byen, så vi er meget glade for at være tilbage i Frederikshavn, siger Lasse Sloth Andersen. 

Arbejdet begynder i juni 2020, og de i alt 192 boliger forventes afleveret løbende igennem de kommende tre år, således at de sidste boliger kan afleveres i 2023.

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MT Højgaard Holdings website