Arbejdet med at opføre 251 unikke boliger på havnefronten i Aarhus forløber planmæssigt, og vi går nu i gang med at rejse huset.
Vil du vide mere?
kontakt osSiden august måned har MT Højgaard gravet ud og støbt fundamenter og vægge i kælderen på det kommende byggeri i Aarhus Ø, AARhus.
- Vi er i gang med at montere de første betoneelementer i det kommende byggeri. De næste fem uger vil arbejdet foregå fra kælderetagen og op til stueetagen, men derefter vil man be-gynde at kunne se, at byggeriet bevæger sig opad. De næste 12 måneder vil elementerne blive monteret og til sidst vil byggeriet have 21 etager i den ene side og 15 etager i den anden, siger projektleder Poul Toftgaard.
For byudvikler Rune Kilden er det et tidspunkt, han har set frem til.
- I et byggeri er der for mig en række magiske øjeblikke. Et af de øjeblikke er lige præcis, når en bygning efter langt og grundigt forarbejde kravler op over jorden. Det er lige præcis der, hvor de idéer, man har haft i hovedet i så mange år, bliver til virkelighed. Bjarke Ingels og BIG har tegnet et fantastisk værk, og jeg glæder mig som et lille barn til at følge, hvordan MT Høj-gaard gør alle tankerne til en del af Aarhus Ø, siger byudvikler Rune Kilden.
Præfabrikerede og støbte vægge
Der er store kræfter i spil i et byggeri, der er så højt, og derfor er det nødvendigt at støbe nogle af væggene på stedet, mens vi andre steder kan bruge betonelementer, der allerede er støbt. Det skyldes, at elementerne ville blive for tunge og for svære at montere.
- Eksempelvis vil der være seks meter til loftet på etagen fra stuen til første sal, hvor der skal være aktivitetshuse, og de vægge må vi støbe på stedet i stedet for at bruge præfabrikerede elementer, siger Poul Toftgaard.
Efter nytår blev der sat to store tårnkraner op, og i løbet af den kommende tid vil der dagligt komme omkring 15 lastbiler til byggepladsen med betonelementer.