
Valby Skybrudstunnel
2.400 meter tunnel skal holde Valby og Frederiksberg fri for oversvømmelser.

Omfattende udgravningsarbejde
Forud for udgravningen af skaktene ned til 20-26 meter installerer vi opdriftsankre og udfører grundvandssænkning. I alt tunnelerer vi, fra bund til bund i skakterne, 2.397 meter fordelt på tre strækninger af 306, 798 og 1.293 meter. Tilsammen fjerner vi cirka 70.000 ton jord i projektets levetid.
Som navnet antyder, skal Valby Skybrudstunnel sikre lokalområdet mod de stigende vandmængder i Københavnsområdet. Først og fremmest kommer skybrudstunnelen til at fungere som et underjordisk bassin, som kan opbevare store mængder overløbsvand fra kloakkerne, indtil vandet kan pumpes til renseanlægget. I ekstreme tilfælde kan tunnelen dog også lede skybrudsvand ud i Kalveboderne nær Sydhavnstippen.
