MT Højgaard Projektudvikling og Danielsen Architecture vinder udbud på Kildegården i Roskilde

2. oktober 2020


Danielsen Architecture / Urban Landscape og MT Højgaard Projektudvikling har netop fået at vide, at politikerne i Roskilde Kommune har valgt deres bud som vinder af udbuddet af Kildegården 1, hvor der skulle bydes ind med både et projekt og en pris for grunden. 

Vil du vide mere?
kontakt os

Vinderprojektet består af 35 boliger med tre og fire værelser. Alle boligerne får enten egen have eller altan, og på toppen af de i alt fem forskudte byhuse, bliver der etableret fem penthouse-boliger med tre altaner hver. Byggeriet certificeres enten med DGBN eller Svanemærke. 

Danielsen Architecture har tegnet byggeriet på baggrund af et detaljeret udbudsgrundlag.  

Vi er utroligt glade for at have vundet projektet sammen med MT Højgaard Projektudvikling. For os har den arkitektoniske vision været at skabe en boligbebyggelse med diversitet og arkitektur, som forholder sig til den helt særlige historiske bykontekst, den er placeret i, tilpasset fremtidige krav til bæredygtighed, og de ønsker og behov, som en moderne familie har i dag, siger Lise Bækgaard, der er partner i Danielsen Architecture.

Mere end mørtel og mursten

MT Højgaard Projektudvikling, der er bygherre på sagen, glæder sig over at have vundet, og ser sagen som et godt eksempel på, hvordan man med omhu udvikler projekter, som er mere end mørtel og mursten. Parterne går nu sammen med Roskilde Kommune om at færdigprojektere byggeriet. 

Enemærke & Petersen skal opføre byggeriet, som forventes at stå klart i begyndelsen af 2022. 

”Sagen er et godt eksempel på, hvordan vi i koncernen udnytter hinandens kompetencer. Vi glæder os i Enemærke & Petersen til opgaven, som størrelsesmæssigt og beliggenhedsmæssigt passer rigtigt godt til os. Og så bliver det jo også et flot byggeri, siger Jimmi Vinther Gravgaard, der er projektudviklingschef i Enemærke & Petersen.

Projektet har en salgsværdi på 125. mio. kr.

 

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MT Højgaard Holdings website