Afsættet for teamets tilgang til at designe og bygge de nye forskningsfaciliteter på DTU er en ny samarbejdsmodel og et krav fra bygherre om at arbejde 100 procent digitalt. Projektet har således været et pilotprojekt for en ny procesmodel, hvor bygherre har gjort op med den traditionelle fasemodel. Teamet har fra starten haft fast base i et projektkontor på DTU, og det tætte samarbejde har været gavnligt. 

- Det er en af de første store byggesager, der er gennemført som et fuldt ud digitalt byggeri både under projekteringen og udførelsen og i forbindelse med al kommunikation mellem rådgivere, entreprenør, bygherre og brugere samt omkring driften. Det har på alle planer været en succes, siger projektchef François Svend Court-Payen, DTU.

Digitalt samarbejde i åben informationsmodel
Projektet blev udbudt i konkurrencepræget dialog af DTU’s bygherreafdeling med fokus på projektstyring, organisation og løsningsforslag for at få byggeriet godt i mål. Ved tildelingen lagde DTU særligt vægt på teamets evne til at styre og optimere projektering, planlægning og udførelse. 

- Vi har afleveret forsknings- og laboratoriebygning 310 til DTU til rette tid, i rette kvalitet og til den aftalte pris. Projektet er desuden afleveret uden fejl og mangler. Det her projekt er et godt eksempel på, at når vi sætter os sammen fra dag ét og arbejder digitalt i en åben informationsmodel og i et tæt samarbejde med bygherre, så får vi udtænkt og indarbejdet de løsninger, der er bedst for byggeriet. Det har vi haft gavn af i hele processen frem til aflevering, siger Kim Petersson, projektdirektør i MT Højgaard.

Anvendelsen af digitale værktøjer har haft afgørende betydning for det teknisk avancerede byggeri:

- Projektet er et klasseeksempel på, hvordan vi kan skabe resultater ved at have en detaljeret BIM-model, der konsekvent benyttes af alle parter på baggrund af en stærk fælles vision. Især når vi har at gøre med et teknisk avanceret byggeri, der hører til i den yderst installationstunge klasse. Modellen har givet os et oplyst beslutningsgrundlag i alle faser og muligheden for brugerinddragelse via Virtual Reality og BIM-viewers, siger projektleder fra totalrådgiveren MOE, Peder Tor Hessellund Schiønning.

Arkitektonisk kvalitet og avanceret teknik 
- Den arkitektoniske kvalitet er høj, og bygningen lever op til både vores, bygherrens og brugernes forventninger samtidig med, at både tid og økonomi er overholdt. Det er lykkedes, fordi hele teamet fra projektstart sammen har prioriteret, hvad der var vores fælles succeskriterier for byggeriet, og det har vi fået gennemført, siger Michael Larsen, partner og projektleder på B310, Christensen & Co Arkitekter.

Bygning 310 er designet til forskningen på de tre institutter: DTU Energi, DTU Fysik og DTU Compute. Institutternes meget specialiserede forskning i blandt andet energilagring og energikonvertering stiller strenge tekniske krav til faciliteterne, hvorfor rådgiver¬holdet konsekvent har tænkt innovativt for at finde de optimale løsninger. Af samme grund er bygningens særlige arkitektoniske kvaliteter kondenseret i facaden og sociale zoner, der skal danne grobund for et levende og fagligt inviterende læringsmiljø. 

Facaden er designet som et fletværk af sortgyld¬ne sektioner i metal, der tilføjer variation og dynamik til den store bygning, hvor farve og materialer er en ny fortolkning af DTU’s oprindelige bygninger i gul tegl og sortmalet træ. I stueetagen er panoramavinduer placeret for at give udkig til træernes skiftende løv og indkig til bygningens sociale aktiviteter.  Bygningens sociale zoner er samlet i stuetagen, hvorfra de som et net af visuelle og akustiske forbindelser forgrener sig op gennem bygningens sydlige ende. 

Bygning 310 bliver nyt hjem for DTU Energi, der ved udgangen af 2019 samler deres aktiviteter i 3. kvadrant på Lyngby Campus. Derudover vil bygningen indeholde et nyt 3D Imaging Center til DTU Fysik, DTU Energi og DTU Compute. Bygningen forventes at blive taget i brug i begyndelsen af 2020, når de tre institutters forskningsafdelinger er flyttet ind.