Byg bæredygtigt for økonomiens skyld snarere end for filantropien

”Vi må lære af fortidens synder, når vi bygger og renoverer i dagens Danmark. Vi har en pligt til at bygge fleksibelt, så fremtidens byggerier hurtigt kan omstille sig til tidens behov, og vi må tænke i cirkulært byggeri både for miljøet og produktivitetens skyld.”

Sådan lød åbningsreplikken, da MT Højgaards Salgsdirektør John Sommer havde inviteret et panel til at diskutere fremtidens byggeri og ejendomme.

Derefter tog fremtidsforsker Marianne Levinsen over. Marianne mener, at fremtidens bygninger skal kunne mere end blot være en bygning. Hele værdikæden bør overveje, hvordan de kan tilføre lokalområdet værdi med deres byggerier, og her kom hun med flere eksempler, hvor det ikke var lykkedes. Boligbyggerier der bliver lagt som et lukket isoleret hus uden butikker og uden hyggelige åndehuller udenfor, holder bare ikke. ”Tænk nu ud af bygningen” var hendes opfordring, og den gik både til bygherrer, arkitekter, entreprenører og resten af branchen.

Anne Skovbro, der er Filantropidirektør i Realdania, var ikke uenig i Levinsens opfordring, men hun synes, at debatten om fremtidens byggeri burde handle lige så meget om renovering som om nybyggeri. Som hun sagde:

”Prognoser peger på en begrænset befolkningstilvækst de kommende år. Så i stedet for at fokusere ensidigt på nybyg, så bør vi tale mere om, hvordan vi bruger det eksisterende.”

Det var vand både på Marianne Levinsen og John Sommers mølle. Sidstnævnte tog os straks tilbage i tiden til 70´erne, hvor branchen som helhed byggede ”en række forfærdelige bygninger der er tæt på umulige at genanvende i dag”. John er ekspert inden for cirkulært byggeri, og han delte entusiastisk sin vision for fremtiden.

”Når vi bygger i dag, er det helt optimalt, hvis vores materialer kan tages direkte ud og genbruges 20, 30 eller 50 år senere uden, at de nedgraderes. Værdien skal cirkulere videre, så de betonsøjler, som vi benytter i dag kan hives ud og genanvendes i deres helhed af vores børn om 50 år.”    

Finanskrisen har gjort os klogere

Lars Nielsen, der er Salgsdirektør i Siemens, pegede først på, at finanskrisen har gjort branchen klogere. Før krisen så han en tendens i markedet til, at mange bygherrer bare skulle have noget billigt byggeri rejst hurtigt, så man kunne sælge det dyrere året efter. Sådan er det ikke længere. Krisen har gjort branchen mere moden, og der er kommet fokus på byggeriets samlede levetid og totaløkonomien, selvom der stadig er masser af rum til forbedring.

Han gik videre og fortalte, hvordan Siemens har fokus på at opgradere den eksisterende byggemasse i dag, og han forklarede, hvordan virksomheden arbejder indgående med sammenhængen mellem indre og ydre klima, hvortil moderatoren - DR-journalisten Mikkel Frey – med et glimt i øjet bemærkede, at DR-byen vist godt kunne have brug for et besøg fra Siemens.

Debatten sluttede med en opsang fra John Sommer: ”Vi har en pligt til at vise, at der er penge i bæredygtighed. Når vi i dag bygger og renoverer bæredygtigt, med fokus på totaløkonomi og byggeriets samlede levetid, så handler det ikke om filantropi men økonomi. Hvis bygherren får en dårligt performende bygning, så får han også en lavere pris i morgen. Det er der jo ingen, der er tjent med.”

Få pengene længere frem i byggeprocessen. Undgå feberredninger ved at bygge virtuelt, før du bygger i virkeligheden

I dagens anden debat lagde Koncerndirektør i MT Højgaard, Arne Becker, ud med en opfordring til hele byggebranchen.

”Digitalisering kan være til glæde for alle parter i et byggeri. I MT Højgaard bruger vi vores teknologi til at facilitere, at alle parter i et byggeprojekt kan kommunikere, og trække beslutninger om projekterne frem helt tidligt i processen. Det skaber sikkerhed for alle og bedre totaløkonomi. Vi må jagte denne dagsorden på tværs af branchen, for vi er først helt i mål, når alle er med.”

Mogens Nielsen, der er CEO i Saint-Gobain Denmark, fortalte, at den digitale udvikling, har kunnet opleves i flere projekter de seneste år, men han illustrerede også en aktuel udfordring.

”Vi har flere gange oplevet, at blive trukket ind i byggeprocesser meget sent, når projektbeskrivelsen er til den svage side og for dyr.”

Mogens Nielsen opfordrer til, at branchen ikke ser byggematerialer, som noget der bare skal skæres til. Der er et meget højt vidensniveau i hans virksomhed, og han vil gerne tidligt til bordet og dele den med de andre parter.

Det var tydeligt, at der var bred opbakning til den digitale dagsorden i hele panelet, men som tilhører anede man også, at ingen af paneldeltagerne mente, at branchen var kommet helt i mål endnu på trods af mange fine takter. Allerbedst italesat af Marius Møller fra PensionDanmark.

”Jeg er kunde og stiller gerne krav til leverandørerne. Vi vil gerne have digitalt byggeri, både tidligt i processen og i selve driften. I dag bygges der på meget forskellig vis af aktørerne i byggeriet, og mange er digitalt avancerede på hver deres platform. Der er dog stadig en begrænsning på, hvem der reelt kan bygge digitalt.”

De krav er Arne Becker helt med på, og han ser frem mod en branche, hvor parterne ikke frygter at dele viden med hinanden via digitale værktøjer, så vi har bygget virtuelt længe, før vi bygger i virkeligheden.

”For at lykkes med digitaliseringen og høste den produktivitet og minimering af risici, er vi alle nødt til at blotte struben. På teknologidelen er vi faktisk langt fremme, og generelt kan vi få nogle bedre byggerier, hvis der kommer mere økonomi frem tidligt i designfasen. Branchen oplever af og til feberredninger, når byggerierne ikke er planlagt ordenligt, og der må foretages en ændring, når maskinerne står ude på pladsen og allerede har begået fejlen. Det kan undgås, hvis vi bruger mere tid på at bygge virtuelt, inden vi bygger i virkeligheden”.

Louis Becker fra Henning Larsen Architects var enig. "Lad os bruge flere penge i starten på at få afdækket projektet ordenligt i stedet for at lappe taget bagefter", som han udtrykte det.

Ifølge Mikkel Kragh fra Syddansk Universitet skyldes den manglende villighed til at dele information, som af og til opleves i branchen, sandsynligvis at der fortsat er nogle gamle fordomme i spil.

"Entreprenøren vil bare spare penge, og arkitekten tegner jo bare noget, der ikke kan bygges. Den holdning opleves desværre stadig flere steder i branchen."

Anders Blauenfeldt fra TV2 delte sine erfaringer og fortalte, at man i TV-branchen har brugt relativt mange ressourcer på teknologisk udvikling med en vis succes de senere år. TV-branchen har måtte indse, at det ikke nytter at gøre, som vi plejer, i en tid hvor seernes vaner ændrer sig konstant. Byggebranchens slutbrugere agerer efter andre mekanismer end TV-branchens, men i forhold til hurtig omstilling kan vi helt sikkert lære af virksomheder som TV2, der i disse år arbejder hårdt på omstille sig til kundernes behov.  

Engangsaffærer mellem byggebranchens parter

Den stod på passioneret diskussion i dagens sidste debat. Her bød Henrik Mielke fra Enemærke & Petersen op til en snak om fremtidens samarbejdsmodeller, og panelet talte både arkitekter, rådgivere og jurister, der sammen skabte en debat, som bragte det flotte, varme telt tæt på kogepunktet målt i diskussionslyst. Henrik Mielke lagde for:

”Som branche må vi til at levere mere værdi for pengene. Sindssyge er at gøre det samme igen og igen og håbe på et nyt resultat. Vi er tvunget til at blive bedre til at samarbejde. Det vil være gavnligt, hvis vi kan lave nogen længerevarende samarbejder for at få produktiviteten ud i design, udførelse og driftsfase, og spille med det samme hold hver gang.”

Det fik flere af de andre debattører på barrikaderne. David Zahle fra Bjarke Ingels Architects mente, at diskussionen burde starte hos slutbrugeren snarere end hos byggebranchen.

”Hvem er slutbrugeren, når man bygger en børnehave? Er det børnene, børnehaven eller kommunen? Hver gang vi diskuterer succeskriterier for det vellykkede byggeprojekt, så bør vi diskutere, hvem der skal opstille dem. Slutbrugeren af børnehaven er børnene, og de skal have et godt projekt. Bliver børnehaven virkelig bedre, af at det er det samme team, der bygger den hver gang? Det tager en rammeaftale, der betyder, at det samme team skal bygge forskellige børne- og ungdomsinstitutioner jo ikke højde for.”

Kurt Bardeleben fra Lett Advokater, var ikke ubetinget enig med David Zahle, og han forklarede hvordan, der kan være gevinster at hente ved at stille det samme hold af entreprenører, arkitekter og rådgivere hver gang, så teamet kender hinanden og man nyder gavn af nogen gentagelseseffekter.

Fra tilskuerrækkerne bød Dorte Mandrup fra Dorte Mandrup Arkitekter ind. Hun var lodret uenig i, at projekterne blev bedre af at have det samme team hver gang. Hun mener, at det handler om at samle det rigtige team til den enkelte opgave, for at skabe den bedste løsning.

Henrik Mielke mente ikke, at det var så enkelt, og han har god grund til at gå op i diskussionen. Enemærke & Petersen har nemlig for nylig vundet Københavns Kommunes rammeudbud om at håndtere kommunens institutions- og skolebyggerier over de næste fire år.

”Vi er meget opmærksomme på, at hele branchen kigger på os, og vores teams kan sagtens omstille sig fra projekt til projekt og skabe forskelligartede, kreative byggerier af høj kvalitet.”

Frants Nielsen, fra Dorte Mandrup Arkitekter var ikke overbevist:

”Vi er skeptiske overfor rammeudbud, som det Københavns Kommune har lavet her. Hvilke byrum giver det at stille med samme hold hver gang? Som arkitekter byder vi tidligt ind i de enkelte projekter, og det giver gode samarbejder. Udbud som dette medfører en standardisering, der ikke nødvendigvis er positiv.”

Så kom der pludselig amoriner i luften i teltet. Kurt Bardeleben påpegede, at præmissen om, at byggerier blev bedre af at stille med nye hold hver gang ikke nødvendigvis var sand. Den slags "one night stands", hvor de vindende parter i udbuddet, sandsynligvis aldrig har arbejdet sammen før, har nemlig nogle potentielle faldgruber.

Den tog Dorte Mandrup til genmæle overfor med en fiks bemærkning:

”Jeg skal ikke kunne udtale mig om kvaliteten af Kurts one night stands, men vi slås altså ikke til blodet drypper ved vores samarbejder. Kreativitet handler om at have øvet sig længe, og også på at involvere.”

Per Christensen fra Rambøll ville ikke blande sig i diskussionen om fordele og ulemper ved samarbejdsformer i rammeudbuddet. I stedet opfordrede han til, at parterne i branchen bliver helt skarpe til at afdække og fremhæve både egne og andres risici i indledningsfasen i store byggeprojekter.

Ja, enighed var der bestemt ikke, men debatten og stemningen var i top, og debattørerne bød ind med mange gode forslag og historier fra kontorerne og byggepladserne.

Tak for i år

Alt i alt var det en stor fornøjelse at være til stede og høre så mange dygtige mennesker gå til stålet i samtalen om fremtidens byggeri, digitalisering og samarbejdsformer. I MT Højgaard har vi haft et godt samarbejde med Dansk Arkitektur Center om årets folkemøde, og vi lærte rigtig meget af dialogen med de mange vidende debattører. Så tak til alle der var med til at sætte fokus på byggebranchens fremtid med os.