Spadestik på Danmarks første Multiflex Office

9. april 2014


Fredag den 5. september tager PensionDanmark, Gladsaxes borgmester og MT Højgaard første spadestik til et nyt bæredygtigt domicil på 12.900 kvadratmeter. Bygningen er den første i en helt ny generation af fleksible, energivenlige kontorejendomme.

Vil du vide mere?
kontakt os

MT Højgaard skal ikke alene opføre det nye domicil, men flytter også selv ind, når byggeriet står færdig i sommeren 2016. For adm. koncerndirektør Torben Biilmann er glæden derfor dobbelt:

- Det bliver en fornøjelse at demonstrere i praksis, hvordan vores Multiflex Office-koncept vil være med til at sætte fremtidens standard for kontorejendomme, fx når det gælder effektiv arealudnyttelse og godt indeklima, siger Torben Biilmann.

Investering med flere fordele

PensionDanmark investerer ca. 300 mio. kroner i den nye kontorejendom, og der er ifølge adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark, tale om en fornuftig investering på mere end en måde:

- Investeringen i dette byggeri, hvor bæredygtigheden er helt i top, vil først og frem-mest sikre medlemmerne et godt afkast. Men at der også vil være beskæftigelse til med-lemmerne i opførelsesperioden, er et ekstra plus ved investeringen, siger han.

DGNB sølv certificering for bæredygtighed

Byggeriet bliver certificeret for bæredygtighed på baggrund af blandt andet optimal udnyttelse af dagslyset, lavt energiforbrug, behagelige akustikforhold, et godt indeklima og gode transportforhold – også for cyklister.

Fleksibelt kontor for fremtiden

Multiflex Office er MT Højgaards eget internt udviklede kontorkoncept, hvor virksomheder bl.a. deler fællesfaciliteter som møderum, auditorier og kantine med hinanden. Det medfører en lavere husleje for alle involverede virksomheder uden at skulle gå på kompromis med kravene til faciliteterne.

De foreløbige 12.900 kvadratmeter i Søborg kommer til at rumme 650 arbejdspladser. Senere kan ejendommen udvides med yderligere 5.900 kvadratmeter.

Fakta om investeringen

  • Bygherre: PensionDanmark
  • Areal: 12.900 m2 - plads til 650 medarbejdere. Mulighed for yderligere 5.900 m2.
  • Beløb: ca. 300 mio. kr.
  • Totalentreprenør, udvikler og rådgiver: MT Højgaard
  • Arkitekt: DesignGroup Architects
  • Lejer: MT Højgaard
  • Forventet indflytning: sommer 2016
Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MT Højgaard Holdings website