Det var et godt fyldt telt, der ventede de 15 paneldeltagere, da vi inviterede til debat på Folkemøde i samarbejde med Dansk Arkitektur Center. Vores tre debatter handlede om udbudsprocesser, indeklima og modulbyggeri, og flere markante bygherrer, arkitekter, entreprenører, rådgivere og leverandører havde meldt sig på banen for at debattere.
Vil du vide mere?
kontakt osFra venstre: John Sommer (MT Højgaard), Dariush Rezai (Sweco), Peter Klok (Siemens), Frants Nielsen (Dorthe Mandrup), Rune Kilden og moderator Mikkel frey
"Vores grundforståelse af hinanden skal ændres, hvis vi vil forbedre samarbejdet i byggeindustrien"
Dagens første debat handlede om, hvilke af byggeindustriens aktører der skal med i de tidlige faser i udbudsprocessen. Swecos administrerende direktør Dariush Rezai lagde ud med en velment opsang til hele branchen:
- Det er ikke muligt at lave en fast model for, hvilke aktører der skal med, hvornår. Dertil er opgaverne og processerne simpelthen for forskellige. Det vigtige er, at det er de rigtige kompetencer, der er til stede på de rigtige tidspunkter, og her er kundens input det afgørende. Som industri kan vi alle sammen sagtens blive endnu bedre til at tage et kundeperspektiv og byde os til på de rigtige tidspunkter.
Frants Nielsen, der er administrerende direktør i arkitektvirksomheden Dorte Mandrup var ikke uenig og understregede, at det er bygherrens ambition, der er det centrale.
- Det afgørende er bygherrens ambition. Hvis ambitionen er at skabe nytænkende arkitekter med rum til masser af kreativitet, så er det primært arkitekten, som bygherren skal have tæt på sig i de tidligste faser. Hvis ambitionen fra starten er at bygge økonomisk, så giver det god mening også at have entreprenøren med ind helt tæt fra starten.
John Sommer, der er strategi- og forretningsudviklingsdirektør i MT Højgaard havde et andet perspektiv på sagen:
- Vi vil gerne i dialog med markedet om en tragtmodel, hvor der er plads til de kreative og vilde idéer, men hvor der er en vis systematik i, så nogle projekter ikke ender med at løbe løbsk og blive 50 % dyrere, end bygherren havde budget til i første omgang. Vi tror på, at vi kan finde en løsning, der kan imødekomme bygherrens og arkitektens kreative ambitioner, men inden for en ramme, så alle parter er tilfredse med projekt og økonomi, også når byggeriet står færdigt.
Peter Klok, der er Head of Project Execution i Siemens, angreb debatten fra en anden vinkel og opfordrede byggeindustriens aktører til at have mere fokus på bygningens totale levetid i udbudsprocessen. Han ser gerne, at industrien tænker over at bruge deres penge på de rigtige tidspunkter. I stedet for at bygherrerne bruger energien på at nå inden for budget i selve byggefasen, så bør både de og resten af branchen blive bedre til at tænke langsigtet, mener han.
Bygherren og iværksætteren Rune Kilden var også til stede, og havde flere sjove indspark. Ikke mindst da han sammenlignede forholdet mellem byggeriets parter med et afsnit Paradise Hotel. Han kom dog også med en mere alvorlig agenda, der handlede om ikke at stirre sig blind på fagdelingen.
- Generelt mener jeg, at der er alt for meget fokus på fagdeling. Vi parter i byggeriet møder ind med alt for mange forudindtagede mennesker, der påtager sig en rolle alt efter, hvilken virksomhed de kommer fra. Hos os forsøger vi derfor ikke at vælge faggrupper, når vi skal i gang med at skabe noget nyt. I stedet vælger vi de mennesker, vi kan mærke, sammen kan skabe et fedt projekt, og det er uanset hvilken hat, de har på.
Herefter skiftede debatten kurs, og kom til at handle om de fordomme og konflikter, der præger byggeindustrien. Dariush Rezai åbnede igen:
- Industrien er ret præget af en konfliktkultur. I hvilke andre industrier, ser du virksomheder der har voldgiftssager den ene dag og diskuterer nye projekter den anden dag? Det er set flere gange, at der er parter i byggeriet, der bevidst byder for lavt på en given opgave, fordi de ved, at bygherren må punge ud, når han finder ud af det senere. Her kan vi med fordel se på nogle bedre incitamentsstrukturer for at finde ud af sådan noget tidligere.
Frants Nielsen delte langt hen af vejen synspunktet, men var dog ikke ubetinget imod alle konflikter i byggeriet.
- Resultatet bliver aldrig godt, hvis alle er enige. Det kan være et godt tegn, at entreprenørerne brokker sig lidt, når de ser planerne for et nyt projekt. Hvis ikke de gør det, kan det betyde, at vi ikke har været innovative nok som arkitekter.
Fra tilskuerrækkerne meldte Dorthe Mandrup sig nu på banen med en sympatisk opfordring.
- Det her er en branche præget af fordomme og mistillid. Det hjælper ikke noget, at vi går på workshops og tager en gul hat på, hvor der står tillid. Det handler om noget meget dybere. Vores grundforståelse af hinanden skal ændres, hvis vi vil forbedre samarbejdet i byggeindustrien. Det er den forståelse, vi skal arbejde med.
Fra venstre mod højre: Marius Møller (Pension Danmark), Lennie Clausen (Realdania), Signe Kongebro (Henning Larsen Arkitekter) og Henrik Mielke (Enemærke & Petersen). I debatten deltog også Jesper Skou fra Siemens.
"Et godt indeklima gør os 10 % klogere"
Dagens anden debat satte spot på indeklimaet i den danske bygningsmasse.
Lennie Clausen, der er programchef i Realdania, og Marius Møller, der er administrerende direktør i Pension Danmark startede debatten med at tage temperaturen på byggeindustriens indeklimafokus lige nu. Lennie Clausen fortalte, at Realdania mærkede stigende fokus fra markedet generelt, og Marius Møller kunne berette, at Pension Danmark i dag fokuserer målrettet på at samarbejde med entreprenører, der kan leve op til deres bæredygtighedskrav.
Jesper Skou, der er divisionsdirektør i Siemens kunne godt genkende dette billede af de private bygherrer:
- Indeklima er i høj grad et spørgsmål om økonomi. Der er virkelig mange penge at hente, hvis man tænker det ind helt fra starten. Det er rigtigt, at de private bygherrer er blevet bedre og bedre til at stille krav de senere år, men vi oplever endnu ikke det samme fra de offentlige bygherrer.
Henrik Mielke der er administrerende direktør i Enemærke & Petersen har erfaring med bygherrer fra et helt arbejdsliv, og han fortalte, at den nye data som almindelige mennesker gradvist får adgang til, kommer til at være en betydelig driver for udviklingen på indeklimaområdet:
- For kun 45 dollar kan du i dag købe en simpel måler af, hvordan din dag har været i forhold til lydniveau og temperatur. I takt med at vi får adgang til den slags data, vil vi opleve, hvordan mennesker gradvist stille højere krav til indeklimaet og lignende.
Signe Kongebro fra Henning Larsen Arkitekter bød ind med nogle anderledes perspektiver på bæredygtigt byggeri:
- Vi er nødt til at have respekt for, at bygninger sagtens kan være bæredygtige, uden at de har fået en eller anden certificering.
Senere modtog hun dagens uden sammenligning største bifald, da hun hyldede bygninger, der kan integrere det udendørs klima på behagelig vis inden døre.
- Alle bygninger skal ikke partout have samme indeklima. Vi lever i et omskifteligt klima, og det er ok, at vi som mennesker kan mærke, hvilken årstid det er, også når vi er inden for.
Alle parter i debatten var enige om, at indeklimaet er vigtigt, og at der mangler fokus på det i den offentlige debat, men Jesper Skou var ikke bleg for at være selvkritisk på hele byggeindustriens vegne.
- Industriens gode intentioner er langt hen af vejen skåltaler. Ude på projekterne støder vi ind i enormt dårlig ventilation, og vi oplever, at mange parter er fuldstændig ligeglade.
Hvordan råber vi så bygningernes slutbrugere og byggeriets parter op, så de reelt prioriterer indeklimaet, blev der meget skarpt spurgt fra tilskuerpladserne? Signe Kongebro fik lov til at afslutte debatten med sit bud:
- Det handler om at de enkelte personer, finder ud af hvad gevinsten er for dem selv. Hvis skolelederen forstår, at eleverne på skolen lærer 10 % mere, når de får et godt indeklima, så rykker det noget. Det vil gøre en forskel, fordi det kommer skolelederen selv til gode. Der skal være noget i det for os selv, hvis vi skal motiveres.
Mikkel Frey viser modulbyggeriet Balders Have frem. Imens fortæller Thomas Raunsbæk (Scandi Byg), og resten af panelet med Gerti Axelsen (Lejerbo), Rolf Andersson (KAB), Søren Brøndum (Rambøll) og Peter Andreas Sattrup (Danske Arkitekter) vurderer byggeriet
Hvordan trækker vi byggeindustrien i en bæredygtig retning?
I dagens tredje og sidste debat fortsatte vi ud af det samme spor, da panelet blev udfordret til at give deres bud på, hvordan vi gør industrien mere bæredygtig i fremtiden. Thomas Raunsbæk, der er administrerende direktør i Scandi Byg satte scenen med nogle markante facts om industrien:
- Vi mennesker bruger lige nu ressourcer svarende til halvanden jordklode, og vi er ansvarlige for 35 % af klodens affald og 40 % af CO2-udledning. I Scandi Byg har vi taget konsekvensen, og vi giver ikke længere vores kunder et valg, om de vil tænke miljøvenligt eller ej. Vores modulbyggerier kan skilles ad, når bygherren vil skifte dem ud, og efterfølgende kan de genanvendes.
Hvem skal slå i bordet og sikre, at der bygges bæredygtigt, blev der indledningsvis spurgt. Her var panelet enige om, at bæredygtighed er en bred term, der blandt meget andet handler om klima, økonomi og affald og kan være svær at debattere entydigt.
Derfor blev der gået lidt mere til biddet, da moderatoren spurgte Peter Andreas Søttrup fra Danske Arkitekter, hvilke muligheder arkitekter har for at påvirke byggeriets bæredygtighed. Ikke overraskende spillede han til dels bolden videre over til bygherrerne.
- Som arkitekter har vi en rolle og kan være med til at skubbe på. Men hvilke arkitekter, der kommer med i de bæredygtige projekter, afhænger i høj grad af, hvem der er dygtige og vinder de specifikke projekter for en bygherre, der har fokus på det. Her spiller tilfældighederne også ind. Vi har selvfølgelig nogle rammer, som vi får udskikket af bygherrerne, og dem er vi nødt til at agere inden for.
Gerti Axelsson, der er bygge-og udviklingschef i Lejerbo, pegede også på bygherrens vigtighed og opfordrede til at tænke langsigtet:
- Bygherrer sidder ofte i kort tid, og de er også forpligtede i kort tid til. Det spiller ind på, hvor meget eller hvor lidt, de overvejer byggeriets totaløkonomi, der kan påvirkes ret kraftigt af bygningens bæredygtige profil.
Rolf Andersson, der er byggedirektør i KAB, ser modulbyggeri med et bæredygtigt hensyn som et af mange gode skridt mod en mere bæredygtig byggeindustri:
- Vi hilser industrielt byggeri og typehuse velkommen. Det er vejen frem, hvis vi vil sikre økonomisk og kvalitetsmæssig bæredygtighed. Den lille ulempe ved den slags byggeri kan så være, at vi taber lidt finurligheder og arkitektur i udformningen.
Ikke overraskende havde Thomas Raunsbæk en kommentar:
- Det er en skrøne, at man ikke kan sætte et arkitektonisk præg et modulbyggeri. Vi har blot standardiseret processerne.
Snart efter sporede han debatten tilbage på bæredygtighed igen, da han forklarede, hvorfor Scandi Byg har valgt at få licens til produktion af svanemærket modulbyggeri.
- Det er en sindssygt god business case for os. Det er dumt, når folk spørger mig, hvorfor vi gør det. Vi gør det ikke for casen jo. Vi gør det, fordi vi vil det.
Tak for i år
Fra MT Højgaards side vil vi gerne takke alle de 15 paneldeltagere, der var med til at skabe en god og lærerig dag. Vi glæder os til at møde jer alle ude i industrien over det næste år. Herunder kan du se, hvad MT Højgaard som virksomhed får ud af at mødes med vores kunder og samarbejdspartnere på Folkemødet.