Når du er ung, skal der ske noget. Det må ikke være kedeligt. Så da jeg var 18, fik jeg kløe i sokkerne og købte en envejsbillet til Grønland. Min plan? Jeg havde ingen, altså andet end eventyr. I Narsaq kom jeg i tømrerlære hos en mester, der arbejdede med havnebyggerier, og han inspirerede mig til at blive erhvervsdykker.  

Det var i 1984, og siden da har dykning været en vigtig del af mit liv. I begyndelsen som arbejde og i dag som hobby.   

Når danskere tænker på dykning, tænker de mest på koralrev og farverige fisk, men som erhvervsdykker er din arbejdsdag knap så farverig. På bunden er der koldt, og du har kun dig selv. Som erhvervsdykker var jeg både med på Storebælt og Øresund, og det er ikke projekter, du bliver del af, hvis ikke du stoler 100 % på egne evner.  

For at et dyk skal gå godt, må du have styr på dine impulser, og du er nødt til at arbejde med det mentale. Den del prøver jeg at videregive til andre, som spørger til min dykning. Du tror mig måske ikke, men jeg kan nemt lære de fleste at holde vejret i tre minutter. Kunsten er simpelthen at tænke på noget andet, for så kan du klare dig uden ilt længe. Selv gentager jeg korte talrækker. For eksempel “2, 2, 1, 2” og så forfra igen og igen. Talrækken holder tankerne beskæftiget, indtil kroppen til sidst giver dig klar besked, om at du skal til overfladen igen.

Mit bagland ved mere

I slutningen af 90´erne fik jeg dykkersyge. På det tidspunkt var jeg og min grønlandske kone Agnethe flyttet til Danmark. Familien ville gerne holde mig over vandoverfladen, og derfor søgte jeg arbejde som tømrer i Højgaard & Schultz. Siden da er tingene gået slag i slag, og i dag er jeg ansat som rammeformand.  

Hvor dykning i høj grad er en enkeltmandssport, så betyder samarbejde det meste, når du er rammeformand. Jeg starter altid dagen med mit sjak, hvor vi planlægger og sætter i gang. Så skal der bestilles materialer, vi gennemgår kvalitet og arbejdsmiljø, og vi holder tidsplanmøder.  

Jeg er ingenting værd uden mit bagland, så udover de faglige ting, skal jeg være god til mandskabspleje og sikre en fin dialog med vores timelønnede. Mindst lige så vigtigt er det, at jeg kender mine begrænsninger. For jeg ved da noget, men mit bagland ved endnu mere, og jeg skal hele tiden involvere og stille spørgsmål.  

Hyret til at bygge skævt 

Det er svært nok at bygge kasseformet. Men rigtig udfordrende bliver det først, når der kommer andre former på. 

Københavns Havn hyrede os for år tilbage til at bygge skævt. Den daværende kaj på Nyhavns værtshusside var vind og skæv, og de ville have en ny kajfront, som fulgte kajens forløb. Det er sværere at bygge skævt end at bygge lige, og derfor var opgaven ret spændende, udover at det selvfølgelig var sjovt at arbejde på den frække side i Nyhavn. Vi udførte arbejdet med azobe, og det blev ret smukt, når jeg selv skal sige det. Næste gang du drikker en fadøl på kajen i Nyhavn, kan du jo lægge mærke til skævheden og det gode håndværk.