42-årige Thomas Raunsbæk bliver pr. den 15. august ny administrerende direktør i Ajos, der er en dattervirksomhed i MT Højgaard-koncernen.
Vil du vide mere?
kontaktThomas Raunsbæk har blandt andet arbejdet som logistikdirektør i virksomheden Migatronic, hvor han havde det samlede ansvar for produktion og logistik i Danmark, Kina og Indien.
Som administrerede direktør i Ajos skal han stå i spidsen for en af Danmarks største virksomheder inden for byggepladsindretning og udlejning af kraner, hejse, skurvogne og andet byggepladsmateriel.
─ Det har været afgørende for os at finde en person, der både har kompetencerne og motivationen til at fortsætte den strategiske udvikling, som Ajos er godt i gang med. Jeg er sikker på, at han er den helt rigtig person til at videreføre Ajos’ strategi og udvikling, siger Jørgen Nicolaisen, bestyrelsesformand i Ajos.
─ Ajos er en velfungerende virksomhed med dygtige medarbejdere, der skaber flotte resultater i et ellers udfordrende og interessant marked. Jeg ser frem til at være med til at styrke virksomhedens position som markedsleder, siger Thomas Raunsbæk, der er uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet.
Thomas Raunsbæk erstatter Peter Kaas Hammer, der pr. den 1. august tiltræder som ny administrerende direktør i el-installationsvirksomheden Lindpro, der ligeledes er en dattervirksomhed i MT Højgaard-koncernen.