Kontakt
MT Højgaard Danmark er hver dag del af nogle af landets største sygehusprojekter, og vi har afleveret flere store byggerier inden for det somatiske og psykiatriske område de senere år. Vores mange faglærte håndværkere og stærke kompetencer inden for komplekst byggeri, betyder, at vi både kan være med som total-, hoved- og fagentreprenør.
Hospitaler og sygehuse er komplicerede bygninger, der stiller store krav til entreprenørerne. I MT Højgaard Danmark er vi klædt på til at leve op til alle de tekniske og infektionshygiejniske krav (NIR), der skal til, for at aflevere en funktionel bygning.
Når vi opfører sygehuse eller psykiatri, så er det mere reglen end undtagelsen, at vi arbejder op af bygninger eller rum i drift. I MT Højgaard Danmark ønsker vi altid at planlægge og tilpasse vores arbejder, så de er nøje afstemt med personalet.
Vi sætter os ind i patienternes behov, og samarbejder med læger, sygeplejersker og andet personale, så vi kan planlægge arbejderne, så de forstyrrer driften mindst muligt.
Alle typer af sygehusopgaver
Vi er stolte af at have opført hele hospitalsbygninger og psykiatri både i Vejle, Esbjerg og Slagelse. Derudover har vi været del af enorme råhusprojekter, såsom på Nyt Aalborg Universitetshospital, hvor vi har støbt 155.000 kvadratmeter in situ-beton i otte etager, eller på Bispebjerg Hospital, hvor vi også er del af en stor råhusentreprise.