
Nyt Aalborg Universitetshospital
Aalborgs nye universitetshospital bliver et omdrejningspunkt i det nordjyske sundhedsvæsen

Digitale hjælpemidler fra begyndelsen
Helt fra begyndelsen har MT Højgaard haft fokus på at bruge VDC og BIM til at skabe optimale betingelser for tilblivelsen af universitetshospitalet. Da vi afgav tilbud på opgaven, sendte vi både de traditionelle 2D-tegninger og udleverede en bygningsmodel til at skabe overblik.
Senere, da vi havde vundet projektet, anvendte vi bygningsmodeller til at verificere specifikationerne fra udbuddet. Bygherrens rådgivere havde udarbejdet delmodeller, som vi satte sammen i en fællesmodel, der blev anvendt til at udtrække informationer og til at visualisere byggeriet.
Ude på byggepladsen har de digitale redskaber også været en stor hjælp, og MT Højgaard har et transportabelt VDC-laboratorie, hvorfra arbejdet koordineres og planlægges på daglig basis. Vi har koblet bygningsmodellen sammen med en lokationsbaseret tidsplan, der giver et stærkt visuelt overblik, og hvor tidsplanen opdateres løbende med udgangspunkt i statussen på byggeriets fremdrift og bemandingen.

Råhus med in situ-støbte vægge og etagedæk
Alle vægge på NAU in situ-støbes for at fremtidssikre NAU's skiftende sygehusbehov. Etagedækkene bæres af præfabrikerede betonsøjler, og på de treetagers bygninger udføres facaderne som sandwichelementer.

Koordinering af grænseflader
Igennem udførelsen har vi haft en stram koordinering for at få de mange grænseflader mellem stål og betonkonstruktioner til at gå op i en højere enhed.
Vi udfører først facadelukningen med bagvægselementer for efterfølgende at skabe klimaskærmen. I alt skal der opmures to millioner mursten på basen af sygehuset, og al facade- og murerarbejde udføres i tæt koordinering med de øvrige råhusarbejder.
