
Kontrol- og vedligeholdelsescenter til Cityringen
Kontrolcenter i København SV skaber rammerne for driften af metroen i hovedstaden.

Kontrol- og vedligeholdelsescenter til Cityringen
Hovedbygningen indeholder alle de nødvendige faciliteter til at vedligeholde togene, såsom hoved- og nødkontrolrum til drift og overvågning af hele Cityringen. Derudover er der kontorfaciliteter, kantine og lager. Udendørsområdet indeholder spor til rangering og parkering, føringsveje og brønde for tekniske installationer samt veje og parkeringsarealer.
I MT Højgaard har vi været med til at skabe de rette faciliteter til Metroselskabet, så den løbende vedligeholdelse af togene kunne komme på plads.
Komplicerede føringsveje
Vi projekterede både anlægsarbejder, konstruktioner og installationer for kontrol- og vedligeholdelsescenteret. Undervejs anvendte vi 3D-projektering for at sikre, at byggeriet var bygbart, at der ikke var kollisioner, og at konstruktioner og installationer var fejlfrie.
Installationerne i byggeriet var ganske komplicerede, da der var meget udstyr og mange føringsveje at tage højde for. En lang række ingeniørdiscipliner, såsom konstruktioner, VVS- og elinstallationer, brand, bæredygtighed og geoteknik, blev brugt i projekteringen, og det sikrede at resultatet i sidste ende faldt ud til bygherrens og endebrugernes tilfredshed.
