Andreas Christensen

Klassisk dilemma mellem Mozart og Beethoven

Et oplagt åbningsspørgsmål ville være, hvilken koncert DR’s Symfoniorkester spillede i går. Svaret ville prompte have været: ”Blomstedt & Beethovens 7. – dirigeret af en legendarisk 97-årig æresdirigent, Herbert Blomstedt”.

I 2023 var Andreas Christensen DR Symfoniorkestrets mest aktive fan på Instagram. Under pandemien, mens landet var lukket ned, opdagede han to underholdende violinister på YouTube, der pludselig åbnede en verden af klassisk musik. I dag har han abonnement på DR’s Symfoniorkesters 24 årlige koncerter i DR’s koncertsal.

Det er første gang, jeg møder Andreas, så mit første spørgsmål bliver et helt andet, inden vi ender i et klassisk dilemma mellem Mozart og Beethoven, og finder ud af, hvorfor elbilens ladepauser bliver brugt på at strikke.

Campingvogn og karrierevalg

Andreas er fra Holstebro, flyttede hjemmefra som 17-årig, gik i gymnasiet i Århus, og har boet de sidste otte år i København. Oprindeligt var tiden i København planlagt til fem måneders praktik. I sin tid var det vennerne fra efterskolen, der trak vestjyden med til Århus, og når man ikke har et netværk, der kan hjælpe med boligen, blev campingvognen den oplagte mulighed.

Sidenhen blev campingvognen flere gange løsningen mellem permanente boligløsninger. I dag sover Andreas sjældent i campingvogn. Det sker kun i forbindelse med arbejdet.

Andreas har speciale i geoteknik, men det var ikke planlagt:

“”Jeg var ganske sikker på, at rådgiverbranchen var min vej, men et oplæg fra en direktør i et funderingsfirma under min uddannelse ændrede på det hele. I stedet for at skabe tegningerne, så er jeg med til at løse fysiske problemer og optimere tegningerne sammen med folk ude på pladsen. I dag har jeg ingen ambitioner om at sidde og regne på ting. Hverdagen på byggepladsen er bare skidesjov.””

Andreas’ arbejdsfilosofi

Andreas sidder i bestyrelsen hos Dansk Geoteknisk Forening, hvis formål er at samle og dele viden samt erfaring om geoteknik i Danmark, og det har givet ham et stærkt netværk i branchen.

Mennesker, foranderlighed, samarbejde og dét at løfte i flok synes at være karakteristika ved Andreas’ arbejdsfilosofi:

”Jeg står for at binde folk sammen. Ude på pladsen snakker jeg med formænd og produktionsfolk, og sammen løser vi det praktiske, så vi får det hele til at spille. Det går meget af min hverdag med. Vi skal ofte løse komplicerede funderingsopgaver i jorden, og det er fedt.

Vi har tegninger og ved, hvilke maskiner der skal bruges, men i sidste ende er det jo mennesker, der skal udføre det hele. Det er en interessant udfordring, og selvom det kan skabe frustrationer, når opgaverne er komplicerede, er det en af de mest spændende ting ved mit job.”

Et godt råd med hjemmefra

Andreas er vokset op med branchen, da hans far har arbejdet som håndværker, brolægger og anlægsgartner. Fra sin far fik han et værdifuldt råd, som har fulgt ham i hans karriere.

”Husk, at dine kollegaer ude i marken har en hel masse erfaring, du kan trække på. De bedste projekter er dem, hvor ingeniøren tør lytte til erfaringen.”

Andreas har taget rådet alvorligt.

”Det er vigtigt for mig at snakke med folkene på pladsen og ikke gemme mig væk. Derfor går jeg ofte ud i regnvejr og viser flaget. Det kan godt være, at jeg ikke står der i 10 timer om dagen, men jeg gemmer mig ikke. Det giver mig en meget bedre forståelse af, hvad de kæmper med, når jeg står ude sammen med folk på pladsen i regnvejr. Meget af mit arbejde sker på en computer, men min fars råd har jeg med mig, og jeg forsøger at komme ud på pladsen dagligt. Det lykkes ikke altid at komme ud og nå hele vejen rundt, men det er den vigtigste dialog at få.”

Klassisk musik og strikning

Og så var der lige det med klassisk musik og strikning. For da jeg spørger Andreas, om der er nogle ting, han har lyst til at fortælle om sig selv, som hans nærmeste kolleger måske ikke kender til, tænker han ikke længe over det, før han smilende siger: ”De ved godt, jeg lytter til klassisk musik, men måske ved de ikke, at jeg strikker.”

Jeg når ikke næste spørgsmål, før Andreas selv uddyber:

”Jeg kan ret godt lide, at der er mønstre og logik bagved strikkeri, og så er det også bare rart og afstressende. Jeg har en el-bil, og når jeg holder en ladepause, sidder jeg med mit strikketøj og ser Netflix samtidig. Lige nu er jeg i gang med en hue og en trøje til min nevø, der er 1 ½ år gammel.”

Efterhånden som jeg lærer Andreas bedre at kende, er der kun ét oplagt afslutningsspørgsmål, det klassiske dilemma mellem Mozart eller Beethoven. Svaret kommer sikkert,

”Beethoven, men jeg ved egentlig ikke hvorfor.”