Nordre Jernbanevej
Projektets detaljer
Projektets navn
Nordre Jernbanevej
Status
Afsluttet
Type
Projektering, Boligbyggeri
By
Hillerød
Kunde
PFA Ejendomme
Samarbejds-partnere
Arkitekt: Tegnestuen Møllestræde
En kombination af traditionelle betonkonstruktioner og træelementer udgør de bærende konstruktioner på byggeriet på Nordre Jernbanevej.
Arbejdet med at opføre de nye lejligheder gik i gang i september 2016, og lejlighederne stod indflytningsklar i foråret 2018.
Projekteret i 3D
I MT Højgaard har vi blandt andet været ansvarlige for projekteringen på Nordre Jernbanevej. Her har vores division Design & Engineering bidraget med alle ingeniørdiscipliner, såsom konstruktioner, tekniske installationer, bæredygtighed og geoteknik. De bærende konstruktioner blev designet ved brug af traditionelle betonkonstruktioner kombineret med træelementer, der sikrede den arkitektoniske løsning.
Parkeringen under bebyggelsen blev designet, så vi minimerede antallet af væggene i parterre, hvilket skabte optimal fleksibilitet til parkeringsforhold. Samtidig betød løsningen med parkering, der er integreret i byggeriet, forøget plads til udearealer.
Projektet blev designet i de nyeste 3D-værktøjer, og det har betydet, at vi har kunnet udføre automatisk kollisionskontrol, der sikrede, at byggeriet er bygbart og tværfagligt koordineret.
Al data er blevet overført fra modellerne til betonelementproducentens produktionstegninger, hvilket har betydet, at vi kunne minimere fejl, da data ikke skulle igennem flere led.
Byggeriet på Nordre Jernbanevej i Hillerød omfatter fire punkthuse og et gadehus med 94 lejligheder.