AARhus
Det samlede boligareal på projektet er 21.500 m², og hertil kommer store altaner på 9.700 m², kælder og parkering på 11.000 m² samt aktivitetshuse og fælles områder på i alt 7.100 m².
MT Højgaard har opført boligprojektet AARhus, der er tegnet af Bjarke Ingels Group. Vi har blandt andet stået for den overordnede projektstyring, prissætning, projektering og udførelse. Projektet var kompliceret at bygge, da vi skulle skabe 20 etager, og husets udformning betyder, at det ikke kun var standardelementer og stål, som skulle indbygges. Derfor har vi haft fokus på grundig planlægning, og i forbindelse med betonstøbningen har vi haft meget stor gavn af vores egenproduktion.