Renovering og PCB-sanering af Gasværksvejens Skole
Gasværksvejens Skole stod midt i renoveringen af en tilbygning, da der blev konstateret sundhedsskadelige polychlorerede biphenyler (PCB) i alle fuger mellem betonelementerne. Efter en omfattende PCB-sanering og gennemgribende renovering står den 3.200 m2 store skole med et forbedret indeklima, ny belysning og ventilation samt nye overflader i alle lokaler.
Projektets detaljer
Projektets navn
Renovering og PCB-sanering af Gasværksvejens Skole
Status
Afsluttet
Type
Renovering, Uddannelse og forskning
By
København
Kunde
Københavns Ejendomme
Samarbejds-partnere
Ingeniør: ISC Rådgivende Ingeniører. Arkitekt: BBP Arkitekter
Fra sundhedsskadeligt miljø til forbedret indeklima
MT Højgaard har gennemført en gennemgribende renovering og PCB-sanering af en tilbygning til Gasværksvejens Skole i København.
Da der blev fundet sundhedsskadelig PCB i tilbygningen, der er opført i 1960’erne, besluttede man at iværksætte, hvad der viste sig at blive landets mest omfattende PCB-sanering.
Fokus på sikkerhed
Hele vejen gennem projektet havde vi fokus på en sikker håndtering af den PCB, der blev fundet på skolen. For at sikre lærere og elevers sundhed, var den PCB-holdige tilbygning helt afspærret fra resten af skolen under saneringen.
Al fugemasse mellem betonelementerne blev udskåret under omfattende sikkerhedsforanstaltninger og bortskaffet til Kommunekemi i Nyborg.
På grund af PCB'ens afdunstning til omgivelserne blev samtlige gulvbelægninger, lofter og inventar udskiftet. Derudover blev elinstallationer, ventilationsanlæg og VVS-installationer demonteret og bortskaffet. Alt i alt cirka 56 ton materiale.
Som resultat af renoveringen har alle lokaler fået nye lofter, døre, gulve og inventar. Alle overflader er nye, og indeklimaet er forbedret med ny ventilation og ny belysning.