Til toppen

Ny færgehavn reducerer sejltiden fra Samsø til Sjælland

MT Højgaard har etableret Ballen Færgehavn på Samsø i totalentreprise. Havnen reducerer sejltiden mellem Samsø og Sjælland, og dermed medfører den en reducering af brændstofforbruget og en mulighed for optimering af brændstofudgifterne.

Projektets detaljer

Projektets navn

Ballen Færgehavn

Status

Afsluttet

Type

Vandbygning, Infrastruktur

By

Samsø

Kunde

Samsø Kommune

Samarbejds-partnere

Ingeniør: Rambøll

Udover 600 meter molebyggeri omfattede totalentreprisen af havnen etablering af en ny adgangsvej ned til havnen på omkring 300 meter, et havneareal på 20.000 m2 til parkering, opmarchareal og en bygning med bl.a. ventesal. Derudover skabte vi et såkaldt L-leje på 100 meter, hvor færgen lægger til samt et havnebassin på 34.000 m2 med en dybde på 5,5 meter. 

Da vi skabte Ballen Færgehavn valgte vi et simpelt og robust konstruktionsdesign, der kunne understøtte vores mål om at etablere en ny besejlingsklar havn på seks måneder.

Totalentreprisen af Ballen Færgehavn omfattede blandt andet 600 meter molebyggeri, etablering af en ny adgangsvej samt et havneareal på 20.000 m2.

Dækværker

Havnen blev afskærmet med stenmoler udført af sprængsten op til 3 ton, og dækmolerne blev afsluttet med molehoveder. Derudover blev der etableret en ny sejlrende og et havnebassin. Indsejlingen blev afmærket med molefyr og et såkaldt PEL-fyr.

Færgeleje

I Ballen Færgehavn har vi etableret et 100 meter langt L-leje, der blandt andet er udrustet med pullerter og redningsstiger. Derudover etablerer vi fundamenter til autoforhøjninger, klaprampe, passagerlandgangsrampe, bunkeringsfaciliteter og billetteringsautomater.

I Ballen Færgehavn er der etableret et 100 meter langt L-leje, hvor færgen lægger til.

Veje og pladser

Rejsende i færgehavnen ankommer til havnen via en adgangsvej med tilhørende cykelsti. På havnearealet har vi etableret opmarchområde med mulighed for el-tilslutning. Alle veje og pladser ved havnen belyses med LED-belysning.

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MT Højgaard Holdings website