
Baggage Factory West
Bagagebygning til Københavns Lufthavn

Baggage Factory West
Baggage Factory West blev opført i en samarbejdsaftale mellem MT Højgaard Danmark og Københavns Lufthavn. Den 9.500 m2 store bygning vest for Terminal 2 er forbundet med terminalerne i kælderniveau. Med glasfacader, ovenlys og ekstra ventilation er bygningen designet med særligt fokus på indeklima, og der er i samarbejde med de groundhandlere, der skal bruge bygningen, sat ekstra fokus på arbejdsmiljø. Udover selve bagagefaciliteterne rummer bygningen også en kantine med plads til 360 spisende samt en kontoretage.

Samarbejde i centrum
Netop klare og åbne samarbejdsaftaler er blevet mere almindelige i byggeriet de seneste år. Men for at det kan lykkes, er der behov for en meget høj grad af tillid mellem bygherre, entreprenør og rådgivere:
”Vi tror meget på samarbejdsaftaler i MT Højgaard Danmark, men vi er også bevidste om, at aftaleformen ikke er nogen garanti for et vellykket projekt. Det handler først og fremmest om tillid, åbenhed og hårdt arbejde - særligt i projektets opstart, hvor vi sammen skaber rammerne,” siger Martin Lose, der er sektionsdirektør i MT Højgaard Danmark.