Kontakt
MT Højgaard Danmark er, og har været, del af flere store danske havne- og vandbygningsprojekter de senere år. Vi har anlagt havne på Bornholm, i Aarhus og i Kalundborg, og vi har opført smukke træmoler og badeanlæg både i ferskvand og saltvand over hele Danmark.
Vores vandbyggere har et meget tæt samarbejde, og kender hinanden fra de mange fælles udstationeringer på havneprojekterne. I MT Højgaard Danmark går de under navnet Havmågerne, og en stor del af dem har efterhånden basket med vingerne hos os i mange år, hvor de har udviklet stribevis af danske havne og moler.
MT Højgaard Danmarks allerførste entreprise i 1918 var et jernbetonskib, og snart fulgte kilometervis af havne- og moleanlæg i den polske havneby Gdynia. Siden da har MT Højgaard Danmark regelmæssigt været inde over store danske havne- og vandbygningsarbejder.
I dag er vores materiel til vandbygning og havneopgaver bedre end nogensinde. Vi har investeret i tungt grej, så vi kan stille med egne flåder, jackup, havneslæbere og gravemaskiner op til 110 tons. Som noget nyt kan vi nu også udføre opmålinger af havbunden med vores eget Multibeam Survey udstyr. Til sammen gør vores udstyr os mere omkostningseffektive end nogensinde for de danske bygherrer.