Spring til hovedindhold

Broer

Broer og tunneler, Infrastruktur, MT Højgaard Danmark

Brobygning før og nu i MT Højgaard Danmark

MT Højgaard Danmark har spillet en afgørende rolle i de vigtigste danske broforbindelser. Vi har anlagt broer over Storebælt, Lillebælt og Storstrømmen, ligesom vi spillede en hovedrolle på arbejderne på Øresundsforbindelsen.

I dag anlægger vi fortsat jernbanebroer, landevejsbroer og motorvejsbroer i større og mindre skala over hele landet. Vi har stærke kompetencer inden for betonbroer, hvor vi kontinuerligt bliver foretrukket af offentlige bygherrer, der vil skabe nye broforbindelser i det danske landskab. Det samme gør sig gældende inden for stålbroer, hvor vi har ansat nogle af landets største specialister inden for bevægelige stålbroer.

Broer og tunneler, Infrastruktur, MT Højgaard Danmark

Egne håndværkere og brospecialister

MT Højgaard Danmark er en stor entreprenør med egne håndværkere og styringsenheder inden for alle de vigtigste brofag såsom fundering, jord, beton og, om nødvendigt, vandbyggeri. I vores bagland har vi projekterende ingeniører, geotekniske specialister og betoneksperter, der kan optimere projekterne.

Vores erfaring viser, at planlægning og grundig koordinering er helt afgørende for et vellykket broprojekt. Som oftest arbejder vi tæt opad tung trafik, og det kræver, at vi har planlagt projektet ned til mindste detalje for at minimere forstyrrelserne. Derudover stiller broprojekter store krav til arbejdsmiljø og sikkerhed, og derfor har vi ansat egne arbejdsmiljøkoordinatorer, der hver dag arbejder på at skabe en sikker byggeplads.

Ønsker du at få mere at vide om, hvad vi kan inden for broer, eller ønsker du fagspecifikke referencer?

Så kontakt:
Fyn & Jylland
Områdedirektør Henrik Olesen
hko@mth.dk
+45 2270 0315

Sjælland
Områdechef Peter Falk
pefa@mth.dk
+45 2270 9185