Renovering af Solbakken i Køge
MT Højgaard Danmark har renoveret 220 boliger for Køge Boligselskab. Lejlighederne i boligselskabets afdeling Solbakken II fik skiftet vinduer, etableret ventilation og monteret udvendige altaner. Derudover udskiftede vi tag, hævede de eksisterende tagspær og efterisolererde gavle.
Lejlighederne er fordelt over 11 boligblokke i tre etager med et samlet areal på 17.463 kvadratmeter. De blev opført i årene 1956-1964, og selvom deres røde mursten og tegl fortsat står flot i dag, så har de nydt stor gavn af en opdatering. Som led i arbejderne ombyggede vi også 24 boliger til tilgængelighedsboliger og opførte et fælleshus, der styrkede det sociale miljø i Solbakken II.