Renovering af offentlige kontorer i drift
Vi havde stort fokus på, at renoveringen skulle være så skånsom som muligt, da huset var i drift i hele udførelsesperioden. For eksempel begrænsede vi støjende arbejder til kl. 7-9 om morgen og kl. 16-18 om aftenen, så lejerne kunne få arbejdsdagen til at fungere på trods af renoveringen. Hvis de støjende arbejder udfordrede vores fremdrift, indarbejdede vi forskudt arbejdstid eller tilførte flere folk til arbejdet
De fleste af arealerne var udlagt som cellekontorer og skulle renoveres, så de fremtidige arealer fremstod som storrumskontorer. Byggeopgaven indeholdt etableringen af ny ventilation i alle berørte arealer. Stueetagen skulle bygges om fra de eksisterende kontorarealer og en mindre reception, til et fælles mødecenter og en ny fælles større reception.