Spring til hovedindhold

Kontordomicil til Grundfos

Vi opfører et nyt kontordomicil og anlægger parkeringsplads samt 30.000 m2 udearealer i Bjerringbro for Grundfos og Grundfos Fonden.

Visualisering af AART Arkitekter af Grundfos' fremtidige kontordomicil AART Arkitekter

Et stærkt samarbejde fra start

I 2023 indgik vi en aftale med Grundfos, hvor vi blev enige om at arbejde på færdigprojekteringen af deres nye domicil sammen med AART Architects og Niras. 

Efter et vellykket samarbejde indgik vi i starten af 2025 en hovedentreprisekontrakt om opførelsen af Grundfos’ nye domicil. Domicilet bliver 13.000 kvm, får fem etager og skal tilsammen huse 660 medarbejdere i Bjerringbro. En lokation, hvor Grundfos’ produktion og øvrige faciliteter allerede holder til.

Ud over selve huset anlægger vi også en parkeringsplads til ca. 450 biler samt 30.000 m2 udearealer, der er tiltænkt som en park for både medarbejdere men også for alle Bjerringbros beboere. 

Visualisering af AART Arkitekter af Grundfos' fremtidige kontordomicil AART Arkitekter

En stor del af hovedentreprisen i egenproduktion

I februar 2025 tog vi hul på det spændende arbejde, der vil bestå af et bærende system søjler og bjælker i limtræ med dæk af CLT-dæk suppleret med stabiliserende kerner i in situ-beton.

Meget af arbejdet udvører vi i egenproduktion, herunder pælefundering, jord- og kloakarbejder, in situ-beton og elementmontage, mens vi samarbejder med internationale samarbejdspartnere som Woodconstruction til montering af træelementer.

Visualisering af AART Arkitekter af Grundfos' fremtidige kontordomicil
Grundfos’ nye domicil er et yderst ambitiøst byggeri inden for både arkitektur og bæredygtighed
Visualisering af AART Arkitekter af Grundfos' fremtidige kontordomicil AART Arkitekter

Skyhøje arkitektoniske og bæredygtige ambitioner 

Grundfos sigter efter, at bygningen skal have så lavt et klimaftryk som muligt og blive DGNB Platin-certificeret samt opfylde kravene til LEED Platin. Derudover står bygningen til at blive tildelt DGNB Hjerte- samt Diamantudmærkelser. Hjertet tildeles bygninger, hvor der ekstra fokus brugernes velvære, mens diamanten er et udtryk for høj arkitektonisk kvalitet.

Visualisering af AART Arkitekter af Grundfos' fremtidige kontordomicil AART Arkitekter