
A. C. Meyers Vænge
A.C. Meyers Vænge skal danne rammen om et attraktivt byliv med både boliger, butikker og caféer.

Spændende campusmiljø med boliger og erhverv i Københavns Sydhavn
I Københavns Sydhavn udvikler vi et projekt, hvor vi omdanner et industriområde mellem Sydhavnsgade, Scandiagade, Teglholmsgade og A.C. Meyers Vænge til et attraktivt boligkvarter med campusmiljø og erhverv.
Vi ejer, udvikler og bygger selv ejendommene i området, der forventes at blive solgt samlet til en investor eller delvist til forskellige investorer. Vi er naturligvis involveret i projektet helt fra starten og lægger stor vægt på involvering og internt samarbejde med bl.a. Enemærke & Petersen, der også er del af projektet.
Byliv og byrum
Vores vision omkring A. C. Meyers Vænge er at opføre nye og moderne boliger med både rækkehuse og familieboliger, samt ungdoms- og studieboliger. Derudover vil vi på udvalgte steder opføre mindre butikker, caféer og beboerlokaler i bebyggelsens stueetage, og på denne måde skabe et attraktivt byliv centreret omkring områdets pladser og mindre byrum tæt på Aalborg Universitet København.
Tankerne bag projektet tager sit udgangspunkt i bebyggelsesplanen "Metropol for mennesker". Målet med planen er, at København skal være verdens bedste by at leve i, og være kendt som en bæredygtig by med byrum, der inviterer til et mangfoldigt og unikt byliv. Det kommer blandt andet til at give sig udtryk i A.C. Meyers Vænge, hvor forventningen er, at der skal opføres boligarealer på ca. 23.000 m2, fordelt på ca. 17.8.000 m2 lejligheder og byhuse og ca. 4.600 m2 almene ungdomsboliger. Derudover skal der opføres erhvervsbygninger på ca. 1.200 m2 i området.
