Spring til hovedindhold

Jacob Arum

Med 108 års historie i bagagen tør vi godt kalde os selv for en veteran i den danske entreprenørbranche. Årtierne er rullet hen over virksomheden, og nogle af dem har ændret os markant, hvor andre har været mere rolige og rutineprægede.

Jacob Arum, MT Højgaard Danmark

Fra flere økonomiske kasser til én samlet kasse

En af de perioder, hvor der er sket de største ændringer, står vi faktisk midt i. For her i 2026 har vi en anden virksomhed end for fem år siden.  

En af de mest markante ændringer skete for et par år siden. Her gik vi fra, at vores enkelte fag havde selvstændige økonomiske kasser i projektet, og til at vi nu kun har én fælles økonomisk kasse for alle fagene på det enkelte projekt.  

En af de personer, der har oplevet og arbejdet med forandringen på nærmeste hold, er Jacob Arum, der er produktionschef for tømrere og malere. Her fortæller han, hvordan han har oplevet ændringen.  

“Det er jo altid nemt at komme og sige noget klogt på bagkant. Men jeg husker årene som ret kasseformede. Altså i aptering sad vi i vores egen kasse, fordi vi havde egen økonomi, og de andre fagområder sad i deres egen kasse. Vi lavede noget hos os, og de andre lavede noget hos dem, og hver især havde vi en pengekasse, som vi undgik at blande sammen.” 

Hvad er udfordringen ved at arbejde sådan?  

“Der er sikkert mange, der synes, det er fint at arbejde sådan, men for mig er det ikke helt optimalt. Lad os sige, at jeg sidder med apteringen og skal sætte nogle døre i på en bygning. Så kommer jeg ud til bygningen, og konstaterer at dørhullerne, som betonområdet har lavet, ikke passer. Det har jeg ikke afsat penge til at ændre i min økonomiske kasse, og så skal jeg gå til en anden afdeling og sige, at jeg har brugt flere midler, end vi havde regnet med, og det kan så skabe diskussioner internt og dårlig stemning.”  

Hvordan har det ændret sig i dag? 

“Det har jo ændret sig ved, at vi nu har én fælles økonomi ude på projekterne. Det tvinger os automatisk til at planlægge og arbejde tættere sammen for at sikre, at løsningerne er tænkt igennem, så de passer til alle fagene, og ikke bare et af dem. Vi sætter os tættere og tidligere sammen for at finde en god løsning. Af og til kan den godt være lidt mere besværlig, end hvis vi kun skulle tænke på os selv, men til gengæld er den som regel bedre.“  

Kan en tømrer lære noget af en ventilationsmand?

Som Jacob også peger på, er den nye måde at organisere sig på ikke nødvendigvis noget for alle. Den kræver, at man har det rette mindset. Og ifølge Allan Grotkjær, der er områdedirektør for nybyggeri, så er det et mindset, som Jacob i høj grad har været frontløber på: 

“Jacob er sådan en, der helt naturligt gør, hvad der er bedst for projektet uden at skele til, hvilket fagområde han selv er del af. Selvom hans fag egentlig er tømrerfaget, så har jeg flere gange oplevet, at han træder til, når der er andre fagområder, der har brug for en hånd. I 2023 var jeg selv del af et projekt i København, hvor jeg måtte træde ud, for at starte et andet projekt. Men så gik Jacob bare ind og støttede med tidsplaner og deltagelse på byggemøder, og han gav en hånd med på andre entrepriser på projektet, som han egentlig slet ikke havde noget med at gøre.” 

Da Jacob bliver spurgt, om han kan nikke genkendende til Allans ord, nikker han. Til det opfølgende spørgsmål om det er irriterende at skulle hjælpe med andre fag end sine egne, ryster han derimod på hovedet 

Nej, hvis man har tid, så giver det god mening for alle, at vi overlapper lidt. Og så er det jo også noget med læring. For eksempel kan jeg lære en hel del af at skulle bruge et par timer på at hjælpe en ventilationsmand. Det er faktisk godt givet ud også for mig selv.”