Knud Højgaards Hus ejes af Knud Højgaards Fond, der som bygherre har udviklet renoveringsprojektet i samarbejde med Københavns Kommune. Knud Højgaards Hus blev opført i årene 1955-57 og hed oprindeligt Biblioteksgården, da det i mange år husede Københavns Kommunes Hovedbibliotek. Sidenhen har bygningen huset Niels Brock Copenhagen Business College, og i 2021 startede renoveringsprojektet af de cirka 12.000 kvadratmeter. 

Gennemgribende renovering

Istandsættelsen af Knud Højgaards Hus er udført med respekt for den oprindelige funkisstil med en rå indretning med blandt andet fritstående søjler og synlig ventilation. Da bygningen blev opført, var det efter tidens standarder meget moderne. Blandt andet var de præfabrikeret chok-betonelementer, som bygningen er opført ved hjælp af, noget helt nyt. Efter at have været udsat for vind, vejr og forurening i godt 65 år var betonfacaden dog moden til en udskiftning. De daværende betonfacader er derfor fjernet og erstattet med en mere miljøvenlig sandstensfacade, og hele bygningen er blevet renset for tidligere tiders brug af diverse miljøskadelige materialer. Renoveringen har samtidig taget hensyn til gamle håndværksmæssige detaljer, bl.a. brug af bræddeforskalling, som er blevet bevaret.

White box sikrer fleksibilitet

Renoveringsopgaven bestod desuden i at føre bygningen frem til det der kaldes ”white box” – et stort set færdigt byggeri, men hvor beslutningerne om den sidste indretning med fx endelig ruminddeling, farver på væggene og gulvbelægning overlades til de nye lejere. Det giver en høj grad af muligheder og fleksibilitet for lejerne, der på denne måde ikke er begrænset af arealernes funktionalitet.

Certificering

Renoveringen af Knud Højgaards Hus skal DGNB Sølv certificeres, og det betyder, at byggeriet skal leve op til en række skærpede krav i forhold til almindelige byggenormer inden for blandt andet isolering, grøn energi, indeklima, miljøvenligt materialevalg, affaldssortering samt konvertering af p-pladser til cykelparkering - for eksempel er der på byggeriet anvendt FSC-certificeret træ og genbrugstræ.

Minimering af miljøskadelige stoffer

I renoveringsprojektet havde man stort fokus på at undgå at indbygge giftige stoffer, som kunne være tilbage fra det oprindelige byggeri, fx asbest. Knud Højgaards Hus gennemgik derfor en omfattende saneringsfase, og her opdagede man blandet andet, at der var blyholdig maling på stort set alle overflader i huset. Det betød at vægge og gulve blev fjernet, og lokalerne er blevet strippet og sandblæst. 

Undervejs i renoveringsarbejdet har der været fokus på kemikontrol, så ingen giftige stoffer er blevet indbygget, og husets miljømæssige aftryk kunne holdes så lavt som muligt. Det har betydet en høj grad af målinger, dokumentation og alternative løsninger for at tilvælge de mindst miljøskadelige materialer i byggeriet.

Tæt bygning og CO2 reduktion i særklasse

Energirenoveringen af Knud Højgaards Hus gennemgik i de sidste faser før ibrugtagning en usædvanlig test – man gennemførte Blower Door-test af byggeriet, selvom den test oftest er forbeholdt nybyggeri. Resultaterne af Blower-Door testen viste sig at ligge bedre end standarden på mange nybyggerier. 

Med et resultat på 0,44 l/s pr. m2.  mod en infiltration på mellem 4-5 l/s pr. m2 før renoveringen, giver det en estimeret CO2 reduktion fra 6-7 kg. til 0,4-0,5 kg. CO2/kvm pr. år. alene ved minimeret infiltration. Resultatet beviser, at potentialet for energibesparelser er stort også på gamle bygninger, hvis man går til projektet med en ambitiøs og nøje planlagt renoveringsproces.

Samarbejdet med bygherre

Den gennemgribende renovering af Knud Højgaards Hus har været en udvikling også i samarbejdsformer omkring byggeriet, som egentligt startede ud som en hovedentreprise men overgik til en totalentreprise i selve hovedrenoveringen. 

”Projektet har på alle måder båret præg af et godt samarbejde”, siger projektchef Charlie Trusbak. Der har været en god kemi og et godt samarbejde med bygherren Knud Højgaards Fond, og det medførte at MT Højgaard Danmark også fik opgaven med at indrette lejemålene. Undervejs i renoveringen på de ugentlige bygherremøder til samarbejdet af egenproduktion mellem tømrer-, beton-, bore- og skærearbejder har budt på en kæmpe samarbejdsånd, hvor alle i hele teamet har spillet fantastisk ind. Det er især i mødet med problemstillinger, det er kommet til udtryk,” fortæller projektchef Charlie Trusbak.”

Hensyn til lokalområdet og fokus på det gode samarbejde

Med placeringen midt på Kultorvet, omringet af gågader og små krogede gader i middelalderbyen, har der været behov for et tæt samarbejde med Københavns Kommune, så logistik og transport til og fra byggepladsen skulle gå op. Samtidig skulle renoveringen tage hensyn til to eksisterende lejere i bygningen i stueetagen; en livsstilsbutik og en restaurant.
Det har krævet en høj grad af dialog og koordinering samt god og rettidig kommunikation til brugerne af huset og områdets beboere, så renoveringen kunne udføres til mindst mulig gene. Projektteamet har blandt andet oprettet hjemmesider og QR-koder til formidlingen af renoveringens faser. Særligt QR koden på byggepladsskiltet ud mod Kultorvet blev flittigt besøgt, og det skyldes at mange københavnere kender bygningen og har været interesseret i at kunne følge med i renoveringsarbejdet ”udefra”.

Historisk baggrund og fakta

Funkisbygningen Knud Højgaards Hus er opkaldt efter medstifteren af virksomheden Højgaard & Schultz, som for 20 år siden blev til MT Højgaard gennem fusionen med entreprenørfirmaet Monberg & Thorsen.

Knud Højgaards Fond har som bygherre udviklet projektet i samarbejde med Københavns Kommune. MT Højgaard Danmark har udført renoveringsprojektet samt lejemålsindretningen. Renoveringsprojektet er tegnet af DesignGroup Architects A/S, bygherrerådgiver er EMCON, og Rambøll er rådgivende ingeniør og arkitekt.