AARhus
På Aarhus Ø har vi bygget 251 lejligheder og en række aktivitetshuse, der har en central placering i det levende miljø på havnefronten i Aarhus. I byggeriet har der særligt været fokus på at give de kommende beboere mulighed for at sætte deres eget præg på boligen.
Følg med i projektet
Hent nyhedsbrevProjektets detaljer
Projektets navn
AARhus
Status
Afsluttet
Type
Boligbyggeri
By
Aarhus
Kunde
Kilden & Mortensen
Samarbejds-partnere
Ingeniør: MOE. Arkitekter: Bjarke Ingels Group og Gehl Architects
Det samlede boligareal på projektet er 21.500 m², og hertil kommer store altaner på 9.700 m², kælder og parkering på 11.000 m² samt aktivitetshuse og fælles områder på i alt 7.100 m².
MT Højgaard har opført boligprojektet AARhus, der er tegnet af Bjarke Ingels Group. Vi har blandt andet stået for den overordnede projektstyring, prissætning, projektering og udførelse. Projektet var kompliceret at bygge, da vi skulle skabe 20 etager, og husets udformning betyder, at det ikke kun var standardelementer og stål, som skulle indbygges. Derfor har vi haft fokus på grundig planlægning, og i forbindelse med betonstøbningen har vi haft meget stor gavn af vores egenproduktion.
Boligejere fik mulighed for at skræddersy deres egen bolig
Sammen med bygherren Kilde & Mortensen har vi afholdt møder med de enkelte købere, hvor de fik mulighed for at vælge mellem forskellige typer af gulve, VVS med mere. Denne proces styrede vi via et selvudviklet værktøj, hvor vi kunne holde styr på de enkelte valg, økonomi samt information til håndværkerne omkring den enkelte bolig.