MT Højgaard har netop færdiggjort råhusentreprisen på det nye VIA University College og Innovationshus i Horsens. Projektet består af i alt 32.000 m2
fordelt på fire bygninger. Den ene er et højhus på 16 etager.
Vil du vide mere?
Kontakt osVIA University College og Innovationshus Horsens skal rumme 27 forskellige uddannelser, forskningscentre og øvrige aktiviteter.
Stærkt samarbejde
Det 16 etager høje råhus, som skal danne rammerne om hverdagen for ca. 3.700 studerende og 350 medarbejdere, når det står færdigt, rager godt op i luften. MT Højgaard har bygget råhuset i en underentreprise til CASA, som er totalentreprenør.
Samarbejdet på pladsen mellem funktionærer og timelønnede er gået over al forventning, og der har været et rigtig godt og konstruktivt samarbejde med vores kunde CASA.
Byggeriet har et unikt udtryk både udvendigt og indvendigt.
Den ene bygning er 67 meter høj og tæller 16 etager.
67 meter høj bygning med plads til studerende
VIA University College og Innovationshus er et nyt campusbyggeri, der skal rumme 27 forskellige uddannelser samt forskningscentre og øvrige aktiviteter. Dertil kommer et 16-etagers innovationshus. I sin fulde højde er bygningen 67 m, og den har masser af detaljer som giver et helt unikt udtryk både udvendigt og indvendigt. Bygningerne er bundet sammen med et stort atrium i midten, som sammen med hver af bygningernes egne atrier giver et åbent og lyst miljø for de studerende at færdes i.
I de nederste otte etager flytter VIA Campus ind. VIA er en offentlig undervisningsinstitution, som blandt andet uddanner bygningskonstruktører, sygeplejersker og lærere.
Innovationshuset på de øverste otte etager skal VIA drive i samarbejde med den horsensianske udviklingsvirksomhed Insero, som blandt andet støtter op omkring udviklingsprojekter til studerende. De to virksomheder har allerede kontor sammen på nuværende tidspunkt, hvorfor det er helt oplagt, at de vælger at flytte sammen igen på den nye campusgrund.
Hele byggeriet forventes at stå færdigt og klar til indflytning i maj/juni 2021.
Hele byggeriet forventes at stå færdigt i maj/juni 2021.