Højt til loftet og kort til ledelsen
Projekterne øverst. Sådan er det i MT Højgaard Danmark. For os er vores projekter nemlig ikke bare en del af vores hverdag. De er selve omdrejningspunktet for hele vores organisation. Hos os er ingen for fine til at trække i sikkerhedstøjet, og vi tror på, at de bedste beslutninger træffes med jord på skoene og virkeligheden lige foran os.
Det er her de spontane samtaler, de hurtige afklaringer og de fælles løsninger opstår. Og det er her, at der ikke er langt fra tanke til handling.
Det betyder også, at vi i MT Højgaard Danmark samler på og ansætter mennesker, der tænker ”vi” og ”vores” frem for ”jeg” og ”mit”. Det gør vi, fordi vi går op i at fejre fælles præstationer, og hylde dem der yder en ekstra indsats for deres kollegaer og for fællesskabet. Store som små. Internt som eksternt.
Nogle dage samles vi for at skåle og hylde projektteamet, der har ringet med den store klokke. Andre dage sender vi ros til vandbyggerne den opmærksomhed, de fortjener, fordi de har rammet 9 tons tunge stålprofiler i havbunden udenfor Aarhus Havn.