Bøgerne var ikke mine venner i folkeskolen. Mit fokus var mest på at jagte en fodbold i frikvartererne. Det ville du også kunne se, hvis du læste mit karakterblad.  

Alligevel fortsatte jeg på handelsskolen, for det “skulle man jo”. Eller det troede jeg i hvert fald dengang. Men lysten var der bare ikke, så efter kort tid droppede jeg ud og søgte ind på Tømrerskolen.  

Håndværket gav mig noget helt andet, og pludselig klarede jeg mig godt. For en nordjyde lyder jeg nok selvfed, men det var sådan, det var. Fra at have fået middelkarakterer i folkeskolen lå jeg pludselig i toppen, og to gange blev jeg skolemester i Skills indenfor tømrerfaget. Det var en ret vild succesoplevelse, der senere motiverede mig til at blive bygningskonstruktør.  

Det er sjovt at tænke på, at jeg slet ikke var bogligt interesseret i folkeskolen, men at jeg alligevel endte med at læse en videregående uddannelse som bygningskonstruktør, og endda blev årets dimittend på min studieretning. Det kan jeg takke håndværket for. Tømrerarbejdet gav mig et positivt skub efter den svære beslutning om ikke at skulle være student. Håndværket viste mig stien, jeg skulle følge.  

En positiv arbejdsskade 

I dag er jeg projektleder på et af MT Højgaard Danmarks store projekter. Men det er altså ikke fordi, det er finere for mig at bygge stort, end hvad jeg har lavet tidligere. Når jeg kører med kæresten rundt i Danmark, siger hun altid, at jeg ikke behøver pege på hver lille tagrenovering eller vinduesudskiftning, jeg har været del af. Men det er en arbejdsskade, som jeg ikke har tænkt mig at gøre noget ved. Snart er det vores søn, som skal høre alle historierne, så hun kommer med på en lytter igen, også selvom hun er træt af det. 

Dit, dut og dat

Det dummeste jeg kan gøre, hvis jeg skal være god til mit job, er at stå på flade fødder. Jeg er nødt til at være proaktiv og hele tiden kende projektets økonomiske prognose og tidsplan. Jeg skal vide, hvad der kræves ned til mindste detalje i hvert fald 14 dage frem. I løbet af en uge får jeg jo flere hundrede spørgsmål fra leverandører, kolleger og bygherre. Hvis ikke jeg forsøger at holde mig nogle skridt foran, så jeg kan svare, så bliver jeg flaskehalsen, der trækker projektet ned.  

Derfor har jeg lært, at det er federe at sætte sig ind i tingene på forkant, fordi man er interesseret i det byggetekniske og økonomien, end at sætte sig ind i det på bagkant, fordi jeg bliver spurgt om dit, dut og dat.  

Kan blive bedre 

For en projektleder tror jeg, det er en styrke at prioritere alle planlægningsopgaverne og arbejde sig på forkant. Men det kan også være en ulempe. For hvis man prioriterer for mange forskellige opgaver, og ikke er god nok til at give tingene fra sig, så får man jo for travlt, og det går ikke i længden. Så jeg arbejder konstant med evnen til prioritering. 

Det går fremad, men jeg er ikke så god til det, som jeg skal være. Endnu altså.    

Sovsen skal have kærlighed 

Jeg kobler af i køkkenet, og jeg er mest til traditionel dansk mad. Sådan en oksemørbrad med rødvinssauce, og asparges med bacon rundt om. Så bliver det ikke meget bedre. Min kæreste griner af min madentusiasme, men hun er glad for alle de lækre ting, vi spiser. Når jeg er blæst i knolden, så kan jeg nemt meditere en halv time over en ske i en bearnaise-gryde. Sådan en sovs skal have noget kærlighed.