Livet følger ikke altid den lige vej, det samme gælder Nellas karriere. Tidligere på året skiftede hun retning fra Tilbudsafdelingen til en rolle som HR-projektpartner hos MT Højgaard Danmark. Det var ikke planen at skifte fagområde, men et kursus ændrede den plan. 

”Sidste år tog jeg et kursus i procesfacilitering, der gav mig helt nyt værktøj til min værktøjskasse, og det tændte en ild indeni mig. Jeg blev gjort opmærksom på, at en stilling som HR-projektpartner snart blev slået op, og jeg kunne ikke andet end at søge den. Det var ganske enkelt for spændende,” lyder det fra Nella, hvis smittende energi og brede smil lyser rummet op”.

Egentlig havde Nella forsvoret, at hun skulle tage en lang uddannelse, hun var træt af skolen, men endte alligevel med at studere i fem år på Handelshøjskolen i Aarhus. Uddannelsen indenfor kommunikation gik som en leg, og tiden fløj afsted, fordi hun havde fundet noget, der virkelig talte til hende. Mens de medstuderende søgte mod London på udenlandsophold, brød Nella med normen, og sparkede døren ind til Karlsted Universitet i Sverige, hvor hun blev den første danske studerende. 

”Jeg tænkte, hvis alle tager til London. Så lærer vi jo ikke noget nyt. Så jeg kontaktede Karlstad Universitet, og før jeg vidste af det, var jeg meldt til,” lyder det fra Nella med et lille grin”.

10-års jubilæum og internt jobskifte

Efter endt uddannelse førte Nellas vej hende vidt omkring, inden hun endte i MT Højgaard Danmark. Her kunne hun tidligere på året fejre sit 10-års jubilæum. Receptionen blev til en fælles morgenmad og kage, og i gave fik hun et par glimmersko. Det er ikke kun skoene, der lige skal gås til – det skal hendes nye rolle i HR også. Selvom nogle ting er uvante, er Nella overbevist om, det hele nok skal falde på plads.

”Det er mega spændende. Jeg er meget taknemmelig for tilliden, og jeg har fået en fantastisk sparringspartner i min nye chef, Lise. Muligheden for et internt jobskifte er så fed. Efter mit jubilæum blev jeg lidt mødt med en forventning om, at nu skulle der vel også til at ske noget nyt efter 10 år i samme virksomhed. Det havde jeg ikke selv tænkt, men jeg stoppede da op, og tænkte over, om jeg skulle tage 10 år mere eller afprøve noget andet. Nu kan jeg tage al den viden, jeg har oparbejdet i virksomheden og omsætte den i et andet fagområde. Det er en fantastisk mulighed hos MT Højgaard Danmark, og én jeg synes fortjener et meget større fokus. Tænk hvis ens næste skridt mod udvikling og mulighed ligger i et internt jobskifte og ikke et eksternt,” lyder det med eftertænksomhed fra Nella.

Chef for HR Projektsamarbejde og Projektsupport Lise Svinth Jonassen istemmer sig den betragtning, og uddyber lidt om processen: ”For mig var det vigtigt at få en HR-Projektpartner, som var parat til at lægge sig i selen og forstå, at vi grundlæggende skal understøtte forretningen, vores ledere og i sidste ende bundlinjen. At Nella udover naturligt at tage dette til sig, så også kender organisationen godt qua sine 10 år i firmaet, har blot gjort det mere relevant at satse på en intern kandidat. Nella er god til at inddrage sig selv i mødet med lederne; hvoraf hun kender en del i forvejen. At både hun og de har taget godt imod hendes nye funktion, vidner for mig om at vi er parate til at lade den bedste m/k arbejde i vores organisation.”

Nellas energi og evne til at gribe nye muligheder har også præget på andre områder. For godt otte år siden overtalte hun sin kollega Annette til at starte et initiativ, der blev døbt ”Kulturpatruljen” – en ide der opstod til en julefrokost. Her fik de ledelsens opbakning til at arrangere små festlige indslag i hverdagen, noget der stadig bringer glæde og sammenhold blandt kollegerne. ”De små sociale happenings har spredt glæde og styrket fællesskabet. Det er bare fantastisk at skabe noget for kollegerne,” lyder det med glæde i stemmen fra Nella.

Tilbudsleder og kulturpatruljepartner Annette Vinther Garbelmann tilføjer: ”Nella er den bedste sparringspartner, og en fantastisk kollega der lægger mærke til, om både nye og gamle kolleger har det godt og trives. Og så sprudler hun af ideer. Jeg kan stadig huske, hvordan hun fik mig med på ideen om at overbevise ledelsen til en Kulturpatrulje, og hvordan aftalen blev skrevet ned på en serviet samme aften.” 

Det tætte forhold mellem generationerne bringer en særlig dynamik til familielivet

Nella er ikke bange for at træde uden for rammerne og prøve nye ting. I 2020 indrettede familien, der tæller to børn, hendes mand og hendes mor, sig i et hus, hvor alle har adgang til alle dele af huset, der er indrettet med fælles køkken. Hver uge samles familien, laver en madplan for ugen og skiftes til at stå i køkkenet.

”Jeg er vokset op i bofællesskab, så jeg har altid haft en drøm om at bo tæt på mine forældre. Lige inden jeg møder min mand i 2014, mistede jeg min far, og derfor fik jeg fra start af delt min drøm med min mand. Derfra fandt ideen lige så stille sin form. I starten var jeg bindeled med ugentlige check ins med dem begge, for at sikre at vi fik det hele til at fungere, i dag er det bare vores hverdag.”

”Min mors indre ur har indstillet sig efter vores døgnrytme, så når vi spiser morgenmad, står min mor typisk også op, og mine børn starter hver dag med at blive glade for at se deres mormor. Hun er ikke forpligtet til noget af det praktiske, men hun kan faktisk godt lide det. Med alt det vi skal nå som familie, og med en mand, der arbejder offshore, og er væk to uger ad gangen, så går det nogle gange rigtig stærkt, og derfor er det virkelig skønt med den ekstra hjælp i dagligdagen. Vores fælles hverdag er til glæde og gavn for os alle på forskellige måder. 

Og Nella tilføjer ”Men det er nok ikke for alle.”

Tre generationer under samme tag kræver at drømme og praktiske behov finder en fælles vej, det samme gælder for glimmerskoene der lige skal gås til, ligesom Nella lige skal falde helt på plads i sin nye rolle.