Jeg planlagde aldrig at specialisere mig i betonteknik. Siden jeg blev ansat i 1985, har jeg bare fulgt med opgaverne, og kan ikke huske, at jeg nogensinde har sagt nej. Skal man være lidt filosofisk, kan man måske sige, at betonen har valgt mig, snarere end omvendt.  

Man skal da være lidt halvgal for at arbejde med betonteknik. Du skulle se os, når vi spændt sidder på hug ude ved den første prøvestøbning for at få en temperatur inde fra støbningen. Det er sgu for viderekomne.  

Men jeg må jo kunne finde ud af det. I hvert fald bliver de ved med at ringe til mig ude fra projekterne, og det gør de vel, fordi jeg er helt rar at skændes med.

Telefonen ringer, når der er problemer

Beton er ikke bare beton. Der er en masse parametre, der styrer hærdeforløbet. Trykstyrke-, trækstyrke-, varme-, og svindudvikling og så videre. Sammen med mange andre parametre indgår de i beregningen, der efterprøver, om en konstruktion skal køles eller ej, og hvornår vi skal afforskalle eller gøre noget andet.  

Nu om dage har vi computerprogrammer, det gør det nemmere end før i tiden, hvor vi udførte beregninger i hånden. Men tænke os om skal vi da stadig.

Folk kontakter mig, når de har problemer. Ofte handler det om hærdning. ”Hvordan skal vi håndtere støbningen af en stor produktion for at leve op til udbudskravene?” Den slags spørger de om. 

For tiden udfører jeg hærdeberegninger ude på Nordhavnstunnelen. Vi undersøger, hvor meget køling, vi skal bruge til elementerne, der bliver 25 meter lange og 7 meter høje. Der skal være plads til en lastbil i den tunnel, så det er massive elementer, vi taler om her.   

Svær Storebæltsbeton

Storebæltsforbindelsen er et projekt, hvor mange der var med, husker tilbage med glæde. Jeg husker også tilbage, men det er sgu ikke kun med glæde, for betonen vi arbejdede med, var afsindig svær. Vi var underlagt et krav til vandindholdet, der gjorde, at der nærmest ikke var noget vand i. Det var hamrende besværligt, men lykkedes da til sidst.   

Et andet mindeværdigt projekt var, dengang vi støbte shelters til F16-flyene flere steder i Jylland. Vi skulle selv blande betonen derude, og det var da sjovt at stå med. Kunsten er at skabe en beton, så folkene på byggepladsen er tilfredse, og så vidt jeg husker, gik det meget godt. 

Termokandestøbning 

Igennem årene har jeg set nogle underlige ting, der har været tabt i betonen. En termokande. Værktøj. Smøger. Så skal vi ind og reparere, selvom det er besværligt. En gang tabte jeg selv min telefon ned i en støbeform, men der var ikke beton i.  

Så ja. Beton har givet mig en masse frustrationer, men flere fornøjelser. 
For at være en god betontekniker handler det mest om forberedelse, og det hjælper selvfølgelig at forstå sig lidt på den kemiske proces. Men selvom man skulle tro det, må jeg bare sige, at betonarbejdet gang på gang disker op med gigantiske overraskelser. Beton burde jo følge naturlovene, men sådan er det ikke altid. 

Det har jeg lært gennem et langt arbejdsliv som betontekniker.